”Der er mange børn, der har svært ved at indgå i fællesskaber. Det bliver en udfordring, når de starter i skole”.
Sådan lyder det fra børnehaveklasseleder på Langelinieskolen i København og formand for Børnehaveklasseforeningen Marianne Giannini.
Dermed er hun på linje med børnehaveklasselederne i en ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening. Her svarer to ud af tre, at de oplever, at børn inden for de seneste fem år er blevet mindre skolestartsparate, når de starter i skole.
I undersøgelsen svarer 70 procent af børnehaveklasselederne, at eleverne er blevet dårligere til at tage hensyn til hinanden, og mange oplever også, at børnene har sværere ved at sidde stille, håndtere konflikter og modtage fælles beskeder.
Kanøffelmetoden skal reguleres
Det er også den oplevelse, som hun og resten af børnehaveklasselederne på Langelinieskolen har, fortæller Marianne Giannini.
Hun understreger, at hun oplever, at børnehaverne gør en stor indsats, men at der mangler pædagoger i børnehaverne. Og det mener hun kan have betydning for, hvor skoleparate børnene er.
”Hvis man ikke har tid til at øve de ting i børnehaven, så bliver det kanøflemetoden, hvor det bliver jævnalder-regulering i stedet for voksen-regulering. Det er noget af det, vi bøvler med”, siger hun.
Ifølge Marianne Giannini er der behov for, at politikerne finder flere penge til børnehaverne.
"Så vi kan få børn i skole, der er klar til at indgå i et fælleskab. Det at gå på kompromis, etablere og bibeholde venskaber, det er noget, som børn har sværere ved i dag. Det er noget, de skal starte på at lære i børnehaverne”.
Vi mentaliserer mere end før. Når vi ser noget, siger vi eksempelvis: 'Jeg kan se, at du blev ked af det, da du slog Ole'
Marianne Giannini Børnehaveklasseleder på Langelinieskolen og formand for Børnehaveklasseforeningen
Har ikke længere en fælles viden
Hun fortæller også, at der er blevet mere kompleks opgave at få en ny børnehaveklasse end tidligere.
”Før kunne man gå ind i et klasselokale og fortælle om noget, man var helt sikker på, at ingen kendte til. Nu er det i stedet helt sikkert, at mindst en har set det på nettet”, forklarer Marianne Giannini.
”26 små børnehjerner har så meget viden, som vi skal have i spil. De ved så meget - og virkelig meget forskelligt. Også viden, som de slet ikke er store nok til at forstå”.
Det gør børnehaveklasselederne
I teamet omkring børnehaveklasserne på Langelinieskolen mener de, at de gennem årene løbende har taget de nødvendige tiltag for at tilgodese de børn, de får.
”Der er ting, vi gør mere af, og som vi har fået mere fokus på”, siger Marianne Giannini og peger blandt andet på, at der er kommet mere tydelighed og struktur over dagen.
”Det giver børnene en tryghed, at de kan se, hvor vi er i dagen, og hvad der kommer efter. Vi visualiserer mere - efter, at vi har fortalt, hvad der skal ske, så viser vi det også”.
Derudover er der større fokus på at tjekke, hvordan eleverne har det og i højere grad sætte sig ind i deres følelser.
”Vi mentaliserer mere end før. Når vi ser noget, siger vi eksempelvis: 'Jeg kan se, at du blev ked af det, da du slog Ole', eller 'du har været helt stille længe, er der noget, der er galt'”.
Hun fortæller, at de i teamet også er meget bevidste om, at undervisningen skal være afvekslende, differentieret og med udfordringer til alle niveauer.
”Det skal den, så den så vidt muligt tilgodeser alle forskellige slags børn. Der er meget fokus på fællesskabsopbygning, mere stationsundervisning, bevægelse og til at guide til børnene til at lave gode lege", fortæller Marianne Giannini.
Børnehaveklasseledere: Sådan imødekommer vi børnenes nye behov
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.