I de her måneder starter kommende børnehaveklasseelever i omkring 60 procent af landets kommuner i førskole, tidlig SFO, forårs-SFO, eller hvad ordningen ellers kaldes lokalt.
Sidste år besluttede et antal kommuner imidlertid at droppe den tidlige skolestart på alle eller nogle skoler og vende tilbage til at lade børnene blive i børnehaven frem til august.
Det gjaldt blandt andre Hillerød, Faxe og Nordfyns Kommuner.
Det er mere end 20 år siden, de første kommuner indførte tidlig skolestart. Men tiltaget har løbende mødt kritik blandt andet for at medføre flere skift i børnenes liv end nødvendigt. Og i de tre kommuner har det primære formål med at droppe førskolen da også været at give børnene færre skift i overgangen til skole. Men hvordan er det så gået?
Rammerne skal være i orden
Blandt børnehaveklasselederne er meningerne delte, men generelt får den nu droppede førskole/forårs-sfo rigtig pæne ord med på vejen. Der er ligefrem flere ting, man godt kan savne, lyder det samstemmende.
”Nu taler du med en gammel rotte i faget,” siger Lotte Schultz, børnehaveklasseleder på Frederiksborg Byskole i Hillerød. Hun har været børnehaveklasseleder både før og efter, kommunen indførte før-HFO, som man kalder det i Hillerød.
Jeg synes, det gav mening. Børnene landede på en anden måde. Der var mere ro på og derfor også mere overskud til at gå i skole.
Lotte Schultz Børnehaveklasseleder på Frederiksborg Byskole i Hillerød Kommune
”Jeg har derfor prøvet begge dele, og jeg synes, der er noget, der taler for og andet, der taler imod, og jeg ved, at der er delte meninger om det i Hillerød Kommune,” siger hun og fortsætter:
”Men det, jeg kan se med den gruppe, vi har fået i år, er at de mangler den tid i før-HFO. Der var nogle, som var et helt andet sted, da vi startede dem op i august, end vi er vant til. Så man har ligesom rykket grænsen, og det giver jo sig selv, for du udskyder bare alt det arbejde, de lavede i før-HFO’en,” siger hun og uddyber:
”De landede børnene, fik dem til at høre sammen som gruppe og sørgede for, at der var ro på. Så når de startede i børnehaveklassen, havde de en anden forudsætning, end nu, hvor de ligesom er på ground zero, når de starter.”
Hun kan godt huske, at der var kritik af ordningen, da den blev indført.
”Vi tænkte, ’hvad er nu det for noget pjat, skal vi cutte tre måneder af børnenes børnehavetid?’,” siger hun.
I dag ser hun anderledes på det, og hun har måttet erkende, at før-HFO ’kunne noget’, som hun siger. Men det kræver, at rammerne for ordningen er de rigtige, understreger hun.
”Vi har været så heldige og privilegerede, at vi har kunnet bruge et gammelt skovriderhus, der hører under Skov- og Naturstyrelsen til før-HFO. Det er et kæmpehus med højt til loftet og bålpladser og alt muligt, og det gjorde, at det fungerede supergodt hos os,” siger Lotte Schultz, der derfor samlet set i dag er fortaler for før-HFO.
”Jeg synes, det gav mening. Børnene landede på en anden måde. Der var mere ro på og derfor også mere overskud til at gå i skole, end hvis du først skal være tryg og lære klassekammeraterne, rutinerne og stedet at kende.”
En supergod model
Gitte Lindekilde Thomsen, børnehaveklasseleder på Havrehed Skole, afd. Morud i Nordfyn Kommune har aldrig været tilhænger af førskole, pointerer hun.
”Mit argument for det er, at jeg aldrig har kunnet se ideen i, at børnene skulle have et ekstra skift,” siger hun. Men så tilføjer hun:
”Her på skolen havde vi faktisk en supergod model. Og vi har taget meget af det positive fra førskolen og ført det over på den måde, vi arbejder med børnenes indkøring nu. Så når jeg siger, at jeg ikke er tilhænger af førskole, er det i helikopterperspektivet.”
Karina Hørby Jensen, der er leder af børnehaveklasserne og fritidsordningen på Hanebjerg Skole i Hillerød er ærgerlig over, at kommunen har droppet forårs-HFO.
”Jeg synes, vi havde et megagodt produkt, der var ret struktureret. Vi havde nogle intense otte uger i HFO'en, hvor vi fik kørt nogle børn rigtig godt igennem, så vi synes ikke, det var en specielt god idé at droppe det,” siger hun.
Hun kan også godt huske den kritik, der var af førskole i begyndelsen, men hun siger:
”I starten var det jo en spareøvelse, men over årene har vi raffineret det. Vi har haft en holdning til, hvad de her børn skulle udsættes for op til skolestart, og hvordan vi fik skabt en god klasse, nogle gode dynamikker og et godt samarbejde. Og pædagogerne har arbejdet med det, de er bedst til, nemlig relationsdannelse og alle de gode værdier, som vi stadigvæk står på, men som vi så skal kæmpe lidt mere for - eller på et andet tidspunkt, om du vil."
Hun synes ligesom Lotte Schultz, at rammerne har stor betydning for, om førskole bliver en succes.
”Vi er syv distrikter i Hillerød Kommune, og når jeg taler med mine kolleger, kan jeg høre, at tilbuddet har været vældig forskelligt. Så det har nok også været af svingende kvalitet, gætter jeg på, uden at have stået ude på deres matrikler og set, hvordan det er foregået. Jeg tænker, at man gerne har villet strømline det, og det har jeg fuld forståelse for.”
Konkret var førskolen på Hanebjerg Skoles HFO organiseret på den måde, at pædagogerne hen over hele året arbejdede færre timer og på den måde sparede timer op til de ’intense otte uger’ frem til sommerferien. På den måde var det altid det faste personale, børnene mødte, fortæller Karina Hørby Jensen. Det var godt for børnene, men for personalet kunne det måske godt blive lidt for intenst, som hun siger:
”Jeg har også selv arbejdet ’på gulvet’ i flere år, og jeg ved bare, at man er træt, når man er på børn fra klokken halv syv til fem. Det superfedt, men også virkelig hårdt arbejde. Så jeg har da nogle medarbejdere, som faktisk synes, det er meget rart, at de ikke skal det længere.”
Intenst og hårdt arbejde
Børnehaveklasselederne fortæller, at der er gjort meget for at holde fast i de gode erfaringer fra førskolen.
På Havrehed Skole på Nordfyn har de lavet en hel drejebog for overgangen fra børnehave til sfo og skole. Blandt andet besøger børnehaveklasseledere og skolepædagoger på skift de tre børnehaver,
”Det starter allerede tre uger før vinterferien. Og efter vinterferien kommer børnehaverne og besøger os hver onsdag fra 10-12 frem til midt i juni sammen med pædagogerne. Og i juni måned er der også et par dage, hvor de er på skolen hele dagen. Så de får både indbyrdes relationer og relationer til os samtidig med, at de ved lige nøjagtigt, hvilken klasse de skal starte i på første skoledag,” siger Gitte Lindekilde Thomsen og tilføjer:
"Så da vi fik børnene i sommer, var de allerede meget trygge ved skolen."
Hos både Lotte Schultz og Karina Hørby Jensen har det gjort noget tilsvarende, og Karina Hørby Jensen siger:
”Det første år uden før-HFO er gået meget bedre, end vi havde turdet håbe på.”
Om det kommer til at gå lige så godt efter sommerferien – eller bedre, tør hun ikke spå om.
”For så er det en ny børnegruppe, vi står med. Der kan for eksempel være nogle, som synes, det er rigtig svært at give slip - både forældre og børn. Så vi ved ikke med sikkerhed, hvordan det kommer til at gå, men vi har i hvert fald fået noget erfaring med det nye nu. Og alt i alt synes jeg faktisk, at vi er kommet ret godt i mål med det. Jeg har heller ikke hørt kritik fra forældrene, så jeg synes, vi er lykkedes rigtig godt set i lyset af, at vi tænkte, 'uh nej, hvordan gør vi det'.”
Gitte Lindekilde Thomsen ser ikke noget problem i, at børnene ikke nødvendigvis kan det samme, som før, når de starter i skole.
"Det skal vi nok få dem lært. Og så skal vi børnehaveklasseledere måske skrue ambitionsniveauet lidt ned og sige ’vi skal nok nå det’."
Børnehaveklasseledere: Forårs-sfo er bedre end sit rygte
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.