Børnearbejdets mangfoldighed

I marts 2006 åbnede Kvindemuseet i Århus en særafdeling af museet under overskriften "Pigernes og drengenes historie". Her kan børn og voksne sammen gå på opdagelse i barndommens historie og i de seks temaer, som udstillingen er opdelt i, nemlig familie, arbejde, skole, leg, krop og klæder samt bøger og medier. I tilknytning til udstillingen har museet udgivet en lille bog om børnearbejdet i industrialismens Danmark. Det er en god bog, som folkeskolens ældste elever vil kunne læse med stort udbytte, og som også med fordel vil kunne bruges i gymnasiet.

Mange vil måske mene, at fortælling om dansk børnearbejde er skrevet, men efter at have læst Agnete Birger Madsens bog må de tro om igen. Den handler ganske vist om børn på fabrik, men den handler mindst lige så meget om alle de børnearbejdere, som har været usynliggjort op igennem historien, primært fordi de ikke har været med i statistikkerne - da de enten arbejdede ulønnet eller gik deres forældre til hånde - eller også fordi historikerne ikke har haft fantasi til at opfatte for eksempel børnepasning som arbejde. Det er især gået ud over pigerne. Her får vi til gengæld historierne om drenge og piger på fabrik, om børn i teglet og om børn, som bragte varer ud til fods eller på en budcykel. Vi hører om arbejdets sorger og glæder, om stoltheden ved de første tjente øre, men også om mobning fra de voksne - og frygt, straf og arbejdsskader. Der fortælles om børn ned til fire-fem år, som måtte give en hånd med, og om drengene inden for tobaksindustrien, der i vinteren 1898 besluttede sig til at gå i strejke for at få højere løn. Det lykkedes, om end de blev hånet af den socialdemokratiske fagbevægelse og ikke mødte megen forståelse hos deres forældre, som frygtede tabet af deres indtægt, hvis de blev afskediget.

Det er en kendsgerning, at det danske arbejdsmarked hører til et af de mest kønsopdelte i Europa, og børnearbejdsmarkedet er ingen undtagelse herfra. Som bogen om børnearbejdet viser, er der ikke noget nyt i det. Drengene arbejdede på fabrik eller kørte ud med varer, pigerne stod for det mere forefaldende arbejde for butikker og familier i nabolaget, hvis ikke de gjorde rent og passede de små søskende. Der var dog også piger, som arbejdede på fabrik, som chokoladepigerne på fabrikken Elvirasminde i Århus.

Det er en bog, som må tale lige til hjertet af de mange danske skoleelever, som i dag har et arbejde efter skoletid. Ikke for deres families skyld, som for 100 år siden, men for deres egen - og for oplevelsesøkonomiens skyld. For uden deres arbejde og forbrug var underholdnings- og modeindustrien ikke mange kroner værd. Bogen er baseret på en god brug af et stort erindrings- og billedstof, om end nogle af billederne er meget små og mørke.

Man kan kun håbe, at Kvindemuseet vil følge denne udgivelse op med andre bøger med afsæt i de temaer, som børnenes museum er bygget over.