Børnerådet, Dansk Ungdoms Fællesråd og Danmarks Pædagogiske Universitet i fællesskab har spurgt 823 13-14-årige unge om en række politiske emner. Undersøgelsen viser, at kun én ud af fire oplever sig selv som interesseret i politik. Til gengæld er to ud af fire interesseret i samfundsproblemer og hvordan man skal løse dem, tre ud af fem mener, at der er alvorlige problemer i samfundet og fire ud af fem har dannet sig en mening om, hvad de ville stemme, hvis de kunne stemme ved et folketingsvalg. Børnene er lige optaget af lokale, nationale og globale problemstillinger.
To ud af tre mener, at samarbejde og enighed mellem mennesker er vigtigere end frihed for den enkelte til at bestemme, og når børnene skal prioritere mellem personlige mål for fremtiden de vigtigste mål at stifte familie og få en god uddannelse - at blive berømt eller have meget fritid ligger længere nede på listen. De vigtigste mål for samfundet er et godt socialt sikkerhedsnet, og at man opretholder 'ro og orden'. Beskyttelse af naturen er også vigtig, mens øget materiel rigdom prioriteres lavere.
Samtidig med, at de 13-14-årige i Børnepanelet mener, at børn skal have lov at være børn så længe som muligt, og der skal være aldersgrænser, der beskytter børn i forhold til at kunne komme i fængsel eller kunne købe cigaretter og alkohol, så mener et flertal, at stemmeretsalderen bør sænkes - gennemsnittet af besvarelserne bliver 16,9 år.
Børn prioriterer fællesskab og familie
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.