Børn i specialklasser har det svært efter folkeskolen

For de fleste af de 128 unge i undersøgelsen fra Anvendt Kommunalforskning, AKF, var det en stor lettelse at komme i specialklasse. De fik mere støtte fra læreren, de fik gode venner, og de slap for mobning fra andre elever. Men mange af dem har problemer med at gennemføre et uddannelsesforløb og holde på en praktikplads, når de er gået ud af skolen.

"Det skyldes blandt andet, at de mangler læsefærdigheder, og at de mangler vedholdenhed til at holde fast i et længere forløb", siger programleder Jill Mehlbye, som står bag undersøgelsen.

Elevgruppe med mange typer vanskeligheder

Undersøgelsen følger 128 unge fra specialskoler og specialklasser fra deres sidste år i grundskolen i 2006 eller 2007 og to-tre år efter, at de har forladt folkeskolens afgangsklasser.

Selv om de har været glade for at gå i specialklasse, oplever både de, deres forældre og skolerne det som et problem, at eleverne i specialklasser har meget forskellige typer af indlæringsvanskeligheder og funktionsniveau.

"Nogle børn kan være meget forstyrrende for de andre, og der stilles meget forskellige krav til lærernes viden og kompetencer. Det er derfor vigtigt at have fokus på, hvordan man visiterer elever til specialklasser og på, hvordan man sikrer lærerne tilstrækkelig supervision og kompetenceudvikling", siger Jill Mehlbye.

Det går hurtigt skævt efter folkeskolen

Når folkeskoletiden er slut, viser der sig hurtigt store vanskeligheder for specialskoleeleverne. I nogle tilfælde kan de unge ikke gennemføre en arbejdspraktik, fordi deres læsefærdigheder og evne til at arbejde selvstændigt er for ringe.

Selv om arbejdspladserne får 50 til 100 procent lønstøtte fra kommunen, magter de ikke at have de unge, fordi deres evne til at arbejde selvstændigt er så ringe, at det giver for meget ekstra arbejde. I andre tilfælde forlader de unge deres arbejdspraktik, fordi de - som de selv siger - keder sig eller ikke kan indgå i den sociale sammenhæng på arbejdspladsen.

Det gennemgående billede er, at et stort flertal af unge har flere og hyppige skift de første par år efter folkeskolen, og at de derfor i perioder går uden noget at lave, mens de venter på, at en ny mulighed dukker op.

"Hver gang de unge får et nyt tilbud, er de fulde af optimisme og tro på, at denne gang vil det lykkes. Men ofte går det galt igen. De unges historier er ikke særlig opmuntrende på grund af de mange skift og afbrudte forløb. Men samtidig er det imponerende, at de unge har så meget optimisme og gå-på-mod på trods af modgang", siger Jill Mehlbye.

Enkelte succeshistorier om unge overrasker

Det er afgørende for de unge, at de kan læse på et praktisk brugbart niveau, når de forlader folkeskolen, viser analysen. Samtidig er det vigtigt, at de får løbende vejledning fra én fast vejleder, som følger dem de første år efter grundskolen.

Der er enkelte succeshistorier om unge, der overrasker. Den unge, der har haft store læsevanskeligheder i skolen, men som klarer en hg-eksamen uden problemer, og den unge, der får sig en arbejdspraktik, der fører videre til en læreplads og en linje på teknisk skole, som han eller hun fortsat er i gang med også tre år efter afsluttet grundskole.

Disse forløb hører imidlertid mere til undtagelsen end reglen og gælder især de unge, der klarede sig forholdsvis godt fagligt og socialt i folkeskolens specialklasse.

En række forhold i folkeskolen bør drøftes

På baggrund af analysen mener Jill Mehlbye, at der er behov for at drøftet følgende forhold omkring specialundervisningen i folkeskolen for at skabe et bedre undervisningstilbud:

- Hvordan foregår visitationen til specialundervisning - og er elevgruppen til specialundervisning for bred i forhold til lærernes forudsætninger og kompetencer og mulighederne for at gennemføre individuelt tilrettelagt undervisning?

- Hvordan sikres en grundig revisitation, så det minimum én gang årligt vurderes, om specialundervisningen fortsat er det rette tilbud for eleven?

- Hvordan sikres lærerne den fornødne uddannelse og kompetenceudvikling i forhold til den bredt sammensatte elevgruppe, der i dag er i de fleste specialklasser?

- Hvordan sikres lærerne i specialundervisningen den faglige og personlige supervision, de har behov for?

- Hvordan undgås den stigmatisering, som eleverne oplever, fordi de går i specialklasse?

- Hvordan sikres det, at eleverne indgår i et såvel fagligt som socialt fællesskab med andre elever, hvilket kan være svært, når elevsammensætningen er så bred, som det i dag er tilfældet?

De unge skal sikres et bedre forløb af skolegangen

Det er ikke hensigtsmæssigt, at tiden efter folkeskolen er præget af ustabilitet og måske mange skift med ledighedsperioder. Derfor er der også behov for at drøfte, hvordan det sikres:

- at den unges læseevner er mindst på et elementært praktisk niveau, eller at den unge kan kompensere for manglende læsefærdigheder for eksempel ved brug af computer.

- at den unge har gåpåmod og tillid til sig selv.

- at den unge får støtte og opmærksomhed fra forældrenes side.

- at den unge modtager kontinuerlig støtte og vejledning fra den samme voksne person gennem de første to-tre år efter folkeskolen.

- at den unge kommer i praktik et sted, hvor mester/arbejdsgiver yder fuld opbakning til den unge.