Børn i meget ung alder stiller spørgsmålet: Er min krop normal?

I denne uge er det sædvanlige skema på mange skoler skiftet ud med seksualundervisning. Organisationen Sex og Samfund har valgt temaet ’Krop og pubertet’.

Men det er ikke kun er kroppen, der forandrer sig, når børn og unge går i pubertet. Også forholdet til kroppen ændres, for pludselig er kroppen ikke bare en krop. Det forklarer Majbrit Berlau, generalsekretær for Sex og Samfund.
 
”Det hyppigste spørgsmål, vi får fra børn og unge, er, om deres krop er normal. Det gælder også børn i en meget ung alder,” siger Majbrit Berlau.
 
De seneste tre år har Sex og Samfund valgt at lade Uge Sex handle om kroppen. For blandt de børn og unge, organisationen taler med, er det netop deres krop, de gerne vil vide mere om, forklarer generalsekretæren.
 
Og denne gang er det altså puberteten, der er fokus på. Og danske børn kommer tidligere og tidligere i puberteten. Det gælder især blandt piger, siger Anne Gaml-Sørensen, forsker ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. For hver 10. pige, der går for tidligt i puberteten, gælder det kun én dreng. De seneste tal viser, at alderen for udvikling af bryster er faldet fra 10,9 år i 1991 til 9,9 år i 2006.  Og selvom udviklingen må stoppe på et tidspunkt, så er der intet, der tyder på, at det sker lige foreløbigt, lyder det fra Anne Gaml-Sørensen.

En ændret seksualundervisning

Spørger man generalsekretær for Sex og Samfund, Majbrit Berlau, har det betydning for seksualundervisningen, at danske børn går tidligere i pubertet. Det betyder nemlig, at børn også tidligere bliver optaget af deres egen krop. Netop derfor er det vigtigt, at emner om pubertet og pubertetens konsekvenser ikke kun kommer på skoleskemaet i de større klasser, men også berøres i indskolingen, lyder vurderingen fra Majbrit Berlau.
 
En ny undersøgelse, som Sex og Samfund offentliggør i dag, viser på baggrund af en række interview med elever i alderen 10 til 15 år, at kropsidealer og det at passe ind fylder meget for eleverne. Af den grund er det ligeledes vigtigt, at samtaler om kropsidealer og kropsmangfoldighed også finder sted i de mindre klasser:
 
”De børn, som vi taler med, har meget fokus på deres krop. De er bange for at skille sig ud. Det kan også have betydning for elevernes velbefindende,” siger hun.   
 
Når det er sagt, har puberteten altid ændret kroppen, tilføjer Majbrit Berlau. Det skal børnene også vide, så de får muligheden for at acceptere deres krop.
 
Altså gælder det om, at sætte ord på de ting som tynger vores elever, dog uden at give dem en følelse af, at det er unormalt, lyder konklusionen.

Værktøjer til ugens undervisning

Christian Forsmann, underviser i seksualundervisning ved folkeskoler og specialområdet og vidensmedarbejder ved Sex og Samfund, har to konkrete værktøjer, som han tager i brug, når han tager hul på seksualundervisningen:

”For mig gælder det først og fremmest om at skabe et trygt rum. Det gør man ved at forklare eleverne, hvad undervisningen helt konkret kommer til at indeholde. Og så gælder det om at indgå nogle aftaler om, hvordan man skaber et trygt rum”, siger Christian Forsmann, før han uddyber med et par eksempler:

”For eksempel kunne man aftale med eleverne, at man gerne må grine i undervisningen, men at man gør det med hinanden og ikke af hinanden. En anden aftale kunne lyde, at der er plads til forskelligheder i svar og oplevelser”.

Drop egne erfaringer

Og så har den erfarne underviser et vigtigt råd:

”Det er vigtigt ikke at tage udgangspunkt i egne erfaringer. Det gælder både læreren og eleverne. I stedet skal man tage udgangspunkt i eksempler og generaliseringer. På den måde er det mindre sårbart for børnene at tage del i undervisningen,” fortæller han.
 
Hvis man ønsker at få eleverne på banen med egne tanker og erfaringer, så kan man i stedet tage dem op i form af anonyme spørgsmål, lyder opfordringen.

Mentale følgevirkninger

Børn i en tidligere alder skal ikke blot forholde sig til de fysiske ændringer, som puberteten medfører. Nyere forskning peger på, at tidlig pubertet har mentale konsekvenser.  

Et dansk studie fra 2025 viser en tydelig sammenhæng mellem ekstremt tidlig pubertet – defineret som pubertetstegn før 8-årsalderen hos piger og 9-årsalderen hos drenge – og forekomsten af neurodivergens og mentale lidelser som ADHD, angst, depression og spiseforstyrrelser. Studiet inkluderer 9.315 danske børn, som er diagnosticeret med ekstremt tidlig pubertet i perioden 1995–2020.

”Vi ved fra vores patienter og deres familier, at ekstremt tidlig pubertetsudvikling kan have store psykosociale konsekvenser som lavt selvværd, social isolation og skolevægring. Men at sammenhængen med risiko for psykiske lidelser og neuroudviklingsforstyrrelser senere i livet var så tydelig, kom faktisk bag på os”, siger professor Anders Juul, som er en af de forskere, der står bag studiet.
 
Af den grund er det måske endnu vigtigere at forberede og normalisere kroppens ændring, når børn går i puberteten.