Lige pludselig er der faktisk næsten helt stille.
På bagerste række har syv elever fået lov til at sætte sig op på bordene for bedre at kunne se klassens smartboard, og Charlotte Bruun Thingholm går hen og lukker døren, så alle kan høre, hvad der bliver sagt, når videoen om et øjeblik bliver sat i gang.
Hun er dansklærer i 1.U på Skolen på Amagerbro og i denne uge tilmeldt sin indskolingsklasse en læselystkampagne i anledning af den såkaldte Verdens Bogdag.
“Det er meget vigtigt for os at motivere børnene til at læse, og det her er endnu en måde at få det ind i undervisningen på,” siger Charlotte Bruun Thingholm.
Hver morgen læser hun sammen med sine elever og en gang om ugen tager klassen på biblioteket, så eleverne selv kan finde bøger, de gerne vil læse. Aftalen er, at de må låne én bog, de godt kan læse og én bog, som stadig er lidt for svær.
“Så bliver det lidt motivationen for dem, at de også gerne vil lære at kunne læse den svære bog.”
Oppe på skærmen toner en kvinde med rød læbestift og leopardprikket skjorte frem. I hånden har hun et eksemplar af bogen 'Danmarks Hemmeligste Historie', hun vil læse højt for eleverne.
Kvinden er børnebogsforfatteren Sophie Souid, der bl.a. står bag den populære børnebogsserie om Sivert og hans kat Møgmis.
Hemmeligheden med 'Danmarks Hemmeligste Historie' er, at ingen kender historien på forhånd, og at den først må læses op i dag. Historien er målrettet elever på 0.-4. klassetrin og er skrevet til oplæsning. Det betyder, at den kan læses op på cirka 15 minutter.
Konceptet er, at alle 780 tilmeldte skoler får læst bogen højt i klasserne, og derudover får de også tilsendt en fysisk udgave af bogen, de må beholde.
Oplæsningen bliver undervejs afbrudt af et par YouTube-reklamer, og da fortællingen nærmer sig sin afslutning, er tålmodigheden hos indskolingseleverne også tæt på at slippe op.
De klarer sig alle igennem, men historien får en lidt blandet modtagelse.
“Jeg forstod ikke helt, hvad de mente, fordi der var mange mærkelige og svære ord,” siger en af pigerne, mens en af drengene synes, at historien var god, men også lidt kedelig.
Charlotte Bruun Thingholm synes også, at der er plads til forbedringer.
“Det var dejligt at se, at de virkelig gjorde sig umage, også selvom nogle af dem havde svært ved at koncentrere sig helt til slut,” siger hun.
“Men generelt synes jeg, at niveauet især i ordforrådet var for højt og for svært for dem at forstå. Dér kunne det virkelig have gavnet, at illustrationerne fra bogen blev vist i videoen eller at nogle af de svære ord, som de ikke forstår, blev forklaret. Særligt for dem, der har lidt begrænset ordforråd, der kan billederne være med til at forklare meget.”
Formatet med, at bogen blev læst højt fra en skærm og ikke fysisk, gjorde ifølge Charlotte Bruun Thingholm, at det var svært for eleverne at få det helt optimale ud af bogen.
Men på trods af, at der er plads til forbedringer, vil hun bruge bogen fremadrettet, hvor hun selv har mulighed for at stoppe op undervejs og have en dialog om indholdet, fortæller hun.
“Det ramte ikke helt plet, men der er bestemt nogle ting i ordforrådet specielt, man kan bygge videre på og arbejde med. Jeg tænker, at jeg selv kommer til at læse den højt for dem igen, så der er bedre mulighed for at forklare og snakke om de ting, de ikke helt forstod første gang.”
Bøger blev hyldet på skoler i hele landet med et format, der ikke ramte "helt plet"
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.