Folkeskolelærer, PD, foredragsholder, debattør
Abonner på nyt om Mette Frederiksen i dit personlige nyhedsbrev.
Det er meget afgørende, hvem Danmarks Lærerforenings næste formand bliver. Vi har brug for en formand, der med værdighed og respekt kan genrejse lærernes omdømme udadtil, og som med sine personlige og faglige kvalifikationer kan sætte sagerne - og ikke sig selv - i centrum. Derfor anbefaler jeg Gordon.
Coronatidens nødundervisning har på flere måder forbedret rammerne omkring elevernes læring og trivsel. Ifølge KL skyldes det, at nødundervisningen ligner den understøttende undervisning. Det er på flere måder et eklatant fejlskud.
I disse dage har undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil travlt med at hævde, at folkeskolereformen må have længere tid at virke i, før man kan se resultater. Men hvorfor besluttede man så i sin tid, at følgeforskningen skulle være 5-årig?
Eleverne er ikke blevet dygtigere. Og de trives ikke bedre. Det var reformens ultimative mål, så derfor er reformen en fiasko. Det er indiskutabelt. Men nu kappes man om at slå fast, at reformens elementer er gode nok, og at de bare skal have tid til at virke. I stedet burde man tage fat om nældens rod.
De seneste PISA-resultater er landet, og i kølvandet herpå diskuteres testenes kvalitet. Men diskussionerne mangler ofte blik for, at der er behov for forskellige typer af test afhængigt af, hvem målgruppen er: det politiske system eller lærerne og de enkelte skoler.
Et nyt hold til Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse er sat. Ved tærsklen til noget nyt kan det være tid til at tænke sig om og ønske sig noget. Især to forhold er for mig afgørende for skolens fremtid og for lærergerningen: at holde fokus på skolens kerneopgave og at styrke lærernes offentlige omdømme.
Lærere bliver hørt, når der kan skabes respekt om dét, der siges, og om måden, det siges på. Derfor skal vi give mange stemmer til Jeanette Sjøberg, så hun kan fortsætte i hovedstyrelsen.
Når Folketinget inden næste skoleår vil finde en afløser for de nationale test, bør man helt skrinlægge intentionen om et nationalt, digitalt evalueringsværktøj. Der er flere gode grunde til i stedet at lave lokale evalueringsprogrammer ude på skolerne.
Ifølge undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil er de nationale test ude af folkeskolen fra skoleåret 2020/2021
Reaktion på Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils brev til folkeskolens ansatte.
Et nyt skoleår står for døren. Og det er nærliggende at tænke over, hvilken skole vi vender tilbage til. Vores folkeskole - med en række fornemme og meget vigtige opgaver. Men også en folkeskole, der trænger til fornyet og markant politisk opbakning for ikke at gå helt i opløsning.
To forskere har påvist både fejl og stor usikkerhed i de nationale test og opfordrer til at droppe dem. Undervisningsminister, Merete Riisager, siger i et interview på folkeskolen.dk, at de nationale test er det eneste værktøj, der gør det muligt at følge fagligheden for en hel årgang. Men den intention vil aldrig kunne opfyldes.
Lempelsen af Fælles Mål indeholder et politisk ønske om at øge lærernes professionelle dømmekraft. Men hvad skal dømmekraften bruges til? Og hvornår er den professionel?
Det er på mange måder vist og beskrevet, at læringsmålstyring ikke virker, og at den ødelægger mere, end den gavner, i folkeskolen. Nu er det tid til, at alle parter omkring skolen trækker i arbejdstøjet og leverer den indsats, der skal til, for at læringsmålstyring som fænomen og i praksis én gang for alle kan fjernes fra folkeskolen. Forandringen kommer ikke af sig selv.
På folkeskolen.dk er der netop nu sat fokus på inklusion. Med god grund. Der er mange vigtige historier at fortælle om det. Men i en artikel i sidste uge tegnes et unuanceret billede af inklusionsudfordringerne, og privatskolerne favoriseres på bekostning af folkeskolen. Det kan skade folkeskolen, der ikke har råd til uretmæssig dårlig omtale.
Med de vejledende færdigheds- og vidensmål ønsker folkeskoleforligskredsen et stærkere fokus på folkeskolens formål i undervisningen og en øget frihed til kommunerne og skolerne i arbejdet med Fælles Mål. Men hvad handler friheden egentlig om?
Pædagogernes rolle i folkeskolen debatteres livligt for tiden. Bør de undervise alene eller ej? Bør de læse vikartimer eller ej? Bør de have lektiecafé-timer eller ej? Ikke sjældent hører man debattører fremføre, at pædagoger hører til i skolen, fordi de varetager skolens dannelsesopgave. Men det er en fejlagtig opfattelse. Skolens dannelsesopgave ligger primært i fagene.
De 3.170 færdigheds- og vidensmål er blevet vejledende. I næste uge fremlægger Undervisningsministeriets rådgivningsgruppe vores anbefalinger til, hvilke konsekvenser den politiske beslutning kan og bør få. Beslutningen kan meget vel betyde et afgørende dødsstød til den rigide målstyring og en stor mulighed for - for alvor - at vende de sidste års politisk-pædagogiske strømninger.
Når KL og Forhandlingsfællesskabet (FF) vil nedsætte en kommission til undersøgelse af lærernes arbejdstid er det med skolens dobbelte formål for øje: ”Folkeskolen skal fortsat kunne danne og uddanne elever, som folkeskolen har formået i 200 år”, hedder det i aftalen. Hvis dét skal lykkes, kræver det to ting: dødsstødet til skolereformens pædagogiske grundpiller: læringsmålstyret undervisning og synlig læring. Og øget tid til didaktisk refleksion til lærerne. Tør man tro på dét?
Regeringen foreslår som led i sin ghettoplan at indføre stopprøver i 0. klasse i udvalgte områder af landet. Alle børn skal lære dansk på et ordentligt niveau, hvilket jeg ikke kan være uenig i. Men midlerne bruges forkert. Eleverne bliver ikke dygtigere af at blive udsat for et massivt og bekosteligt testapparat. Ressourcerne skal gives til den gode undervisning.
