Folkeskolelærer, PD, foredragsholder, debattør
Abonner på nyt om Mette Frederiksen i dit personlige nyhedsbrev.
På folkeskolen.dk er der netop nu sat fokus på inklusion. Med god grund. Der er mange vigtige historier at fortælle om det. Men i en artikel i sidste uge tegnes et unuanceret billede af inklusionsudfordringerne, og privatskolerne favoriseres på bekostning af folkeskolen. Det kan skade folkeskolen, der ikke har råd til uretmæssig dårlig omtale.
Med de vejledende færdigheds- og vidensmål ønsker folkeskoleforligskredsen et stærkere fokus på folkeskolens formål i undervisningen og en øget frihed til kommunerne og skolerne i arbejdet med Fælles Mål. Men hvad handler friheden egentlig om?
Pædagogernes rolle i folkeskolen debatteres livligt for tiden. Bør de undervise alene eller ej? Bør de læse vikartimer eller ej? Bør de have lektiecafé-timer eller ej? Ikke sjældent hører man debattører fremføre, at pædagoger hører til i skolen, fordi de varetager skolens dannelsesopgave. Men det er en fejlagtig opfattelse. Skolens dannelsesopgave ligger primært i fagene.
De 3.170 færdigheds- og vidensmål er blevet vejledende. I næste uge fremlægger Undervisningsministeriets rådgivningsgruppe vores anbefalinger til, hvilke konsekvenser den politiske beslutning kan og bør få. Beslutningen kan meget vel betyde et afgørende dødsstød til den rigide målstyring og en stor mulighed for - for alvor - at vende de sidste års politisk-pædagogiske strømninger.
Når KL og Forhandlingsfællesskabet (FF) vil nedsætte en kommission til undersøgelse af lærernes arbejdstid er det med skolens dobbelte formål for øje: ”Folkeskolen skal fortsat kunne danne og uddanne elever, som folkeskolen har formået i 200 år”, hedder det i aftalen. Hvis dét skal lykkes, kræver det to ting: dødsstødet til skolereformens pædagogiske grundpiller: læringsmålstyret undervisning og synlig læring. Og øget tid til didaktisk refleksion til lærerne. Tør man tro på dét?
Regeringen foreslår som led i sin ghettoplan at indføre stopprøver i 0. klasse i udvalgte områder af landet. Alle børn skal lære dansk på et ordentligt niveau, hvilket jeg ikke kan være uenig i. Men midlerne bruges forkert. Eleverne bliver ikke dygtigere af at blive udsat for et massivt og bekosteligt testapparat. Ressourcerne skal gives til den gode undervisning.
Læringsplatformene bliver flittigt debatteret for tiden. Og med rette. Det er strengt nødvendigt at tage fornuftige beslutninger om brug af platformene ude på skolerne. Én af de allervigtigste ting er at få adskilt undervisningsforløb og elevplan.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har givet Aarhus Kommune dispensation fra brug af læringsplatformene. Kommunen har ifølge ministeren fuld ret til at lægge valgfrihed ud til den enkelte skole. Hun opfordrer til, at man drøfter skolens digitale infrastruktur i kommunerne, og at lærerne inddrages. Den udmelding bør føre til debatter i alle kommuner og på alle skoler nu.
Folketingets beslutning om at gøre færdigheds- og vidensmålene vejledende er et opgør med rigid målstyring i folkeskolen. Lærerne skal have frihed til at arbejde meningsfuldt med mål, og undervisningen skal tilgodese skolens formål. Men lovændringen får kun mærkbar virkning på lærernes undervisning, hvis der også ændres fokus i forlagenes læremidler.
