Noget så forskelligt som tigre, bjørne og pingviner er, hvad man nu også kan læse om i denne nye bogserie om dyr. Bøgerne er ens i opbygningen. Der startes med en generel beskrivelse af det enkelte dyr, og hvor det kan findes. Dernæst fortælles i store træk om tilværelsen, som den nu former sig for det enkelte dyr. Det vil sige om opvækst, føde og fødesøgning og fjender. Til sidst det, for mange dyrebøger, obligatoriske afsnit om de ting, der truer artens videre eksistens. Dog er afsnittet i denne serie knap så moraliserende, som det ellers ses i mange andre lignende bøger. Bogen er overalt spækket med gode billeder, der fint supplerer teksten. Rundt om i bøgerne findes også små faktabokse, hvor noget vigtigt står forklaret. Sådanne faktabokse er efterhånden temmelig udbredte i mange fagbøger og er også rigtig gode til at gøre noget forholdsvis tungt stof lettere tilgængeligt. Sammen med de mange billeder er de også med til at gøre siderne lette at komme igennem for en utrænet læser. Bøgerne i denne serie henvender sig primært til de yngre elever og kan derfor med fordel anvendes i undervisningssammenhænge fra omkring 2. klasse.
Anmeldelse
Bjørne / Tigre / Pingviner
Klik for at skrive manchettekst.
Bjørne / Tigre / Pingviner
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.