Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Biologisystemet Bios

Klik for at skrive manchettekst.

Niels Peter Riising
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

»Biologisystemet Bios« er et godt skridt i den rigtige retning mod fremtidens naturfagsundervisning

Biologiundervisningen er i øjeblikket inde i en forandringsfase, hvor den traditionelt fagligt snævre undervisning står for fald. Med indførelsen af den fælles naturfaglige prøve skal faget i fremtiden ses i sammenhæng med de øvrige naturfag og dermed også som en stærkt tiltrængt naturlig afrunding på et seksårigt natur/teknik-forløb. Det skulle gerne med tiden udvide børnenes naturfaglige bevidsthed og interesse og forhåbentlig betyde en større søgning på de naturfaglige uddannelser.

»Biologisystemet Bios« giver en udmærket og bedre platform for en anderledes undervisning, end mange vil være vant til. Det er opbygget ud fra den konstruktivistiske idé, hvor det grundlæggende handler om at arbejde videre ud fra den viden og de erfaringer, børnene i forvejen er i besiddelse af for eksempel fra natur/teknik.

Grundbogen er helt igennem indbydende at gå til, og de valgte emner, som spænder vidt lige fra cellen til græsstepper, er alle hver for sig rigtig spændende. Bogen er rig på billeder og illustrationer, som understøtter teksten fint. Ordforklaringerne kommer løbende i stedet for, som vanligt, bag i bogen. En anderledes, men særdeles fin måde at gøre det på, så man som læser bliver fri for at skulle bladre frem og tilbage i bogen.

Kopimappen er overordnet inddelt i to hovedafsnit. De første 40 sider i kopimappen er nærmest at betragte som arbejdsredskaber. Her findes sider om rapportskrivning, informationssøgning, hypoteser, interview og projektarbejde for blot at nævne nogle få. Kopisiderne i mappens andet afsnit er knyttet til de enkelte kapitler i bogen. Forsøgene, der lægges op til, er gode, og beskrivelserne forholdsvis lette at gå til. Hvert afsnit afsluttes med en side, hvorpå eleverne kan komme med egne forklaringer på nogle, for kapitlet, centrale begreber, og en side, hvor man kan efterprøve sin viden.

Lærervejledningen består også af to dele. Den første del er en introduktion til både faget og systemet. I anden del gives der vejledning til de enkelte kapitler i bogen. Lærervejledningen er god og grundig, og som ny lærer i faget bliver man taget godt i hånden af den store hjælp, der er at hente her.

Ved siden af alt det findes også en hjemmeside til systemet, hvor der findes mange link til supplerende materiale om de enkelte emner. Den vil med fordel kunne bruges af både elever og lærere.

Overordnet set er det et helt igennem godt og solidt materiale, forlaget har sendt på gaden, og der er ingen tvivl om, at Gyldendal med udgivelsen af disse bøger har taget et godt skridt i den rigtige retning, når det handler om fremtidens naturfagsundervisning. Det her er kun begyndelsen, og det bliver spændende at følge de videre udgivelser til systemet. Bøgerne her er primært rettet mod 7. klasse, men kan også sagtens anvendes i både 8. og 9. klasse.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Biologisystemet Bios

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS