Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

En stor historie fortalt med humor

Spækket med sjove indfald i både det sproglige og det illustrationsmæssige, men hele tiden med en stor faglighed.

Fra abe til sapiens

Bent Rasmussen
Start debatten
20. oktober 2021, kl. 10:48

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Mennesket stammer fra en abeart, der levede i det sydlige Afrika for mellem fire og to millioner år siden. Til forskel fra dyrene lærte mennesket at tale og lytte, og det skulle efter sigende have været det, der har bragt menneskeheden så langt i udviklingen. Det er det, denne herlige og festlige bog sætter fokus på, og forfatteren lader bogen munde ud i en forhåbning om, at menneskets evne til samarbejde og problemløsning vil vise sig at være vejen frem for menneskehedens overlevelse. Det giver da håb, men vi skal naturligvis huske at bruge og udvikle disse evner.

Titel: Fra abe til sapiens

Forfatter: Bengt-Erik Engholm

Illustrator: Jonna Björnstjerna

Pris: 380

Sider: 168

Forlag: ABC Forlag

Hvis man vil gøre menneskets historie enkel og relativ, så kan man for eksempel antage, at var den som et år, så dukkede det første liv, de mest simple bakterier, op den 17. februar. Den 23. november kom de første hvirvelløse dyr, og 2. december kravlede de første væsener op på land. Dinosaurerne ankom midt i december og blev her en uge, inden de uddøde, mens primaterne så dagens lys 2. juledag, og endelig, 23 minutter før midnat nytårsaften, opstod så homo sapiens. Så kort – og så lang – er menneskets historie. Svimlende!

Det er den historie – menneskets – der bliver fortalt i denne helt fantastiske bog, hvor de humoristiske illustrationer går i fornem dialog med den lette, livlige og informative tekst. Selv om det er store og svimlende materier, der er på dagsordenen, så tror man på de to ophavsmænd m/k og kan kun håbe på, at de får ret med hensyn til menneskets fortsatte evne til at tale og lytte. En herlig udgivelse, der egner sig til alle fra ti år og opefter.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

En stor historie fortalt med humor

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS