Tegn en figur, du kan lide, på en træplade. Så er det ud at vælge klinker og hakke dem til, og på en ny plade fyldt med mørtel kan du så gå i gang med at bygge din tegning op med klinkeskårene til en fin mosaik. Husk at skabe kontraster.

Sådan lød i korte træk den opgave, 6. klasse fra Aalestrup Skole fik af keramiker og glaskunstner Jonna Skydt Andersen, da klassen onsdag i sidste uge besøgte Himmerlands Gymnasium og Erhvervsskole sammen med deres lærer Betina Dalsgaard.

Forskning

»Vi kan se, at det virker for eleverne«

Besøget er en del af Vesthimmerland Kommunes Kulturuge ’Hænderne op – når kunst møder håndværk’, hvor samtlige kommunens 6.-klasser kommer på en workshop i krydsfeltet mellem håndværk og kunst.

Betina Dalsgaard fulgte en gruppe på fem drenge, tre som hun er klasselærer for og to fra parallelklassen.

”De blomstrede helt vildt i det her. De syntes, det var fedt at komme ud og opleve noget andet og prøve at arbejde rigtigt. Et par stykker havde på forhånd tænkt, at de gerne ville noget håndværksmæssigt, men for de andre var det også bare en fed mulighed for at få lov at arbejde med hænderne”.

Betina Dalsgaard underviser både i dansk og i håndværk og design på Aalestrup Skole, så for hende gav besøget også rigtigt meget mening.

Eleverne havde på forhånd kunnet vælge mellem fem forskellige praktisk-kreative værksteder: maling/street art, bevægelse, træ og metal, murer/keramik og madlavning, og hvert sted var der både en håndværker og en kunstner.

”Kunstneren havde noget af sit eget glaskunst med, og drengene syntes det var megafedt at prøvet at arbejde med mosaik. Jeg blev også selv superinspireret, for vi kunne jo sagtens arbejde med mosaik i håndværk og design. Og i modsætning til erhvervsskolen, som gerne vil have hele klinker, så kunne vi jo sagtens få fat på en masse ødelagte klinker i forskellige farver, når folk river deres badeværelser og køkkener ned”.

Respekt for mureren

Efter mosaikarbejdet mødte drengene en murer, som viste dem, hvordan de kunne bygge videre på en mur, som andre 6.-klasser havde startet dagen før. De fik en kæmpe spand med mørtelmasse og almindelige mursten.

”Det var en helt ny verden for dem, og de skulle lige finde ud af at håndtere situationen. Et par drenge, vi havde med, troede, det var sjovt at kaste lidt rundt med mørtelmassen, men da mureren Anders forklarede, at det kan være ganske farligt, havde de virkelig respekt for det”, fortæller Betina Dalsgaard.

Hun er sikker på, at sådan en dag kan åbne elevernes øjne for forskellige muligheder, give dem forståelsen for, at der er noget efter skolen, og at forskellige erhverv kræver forskellige kompetencer.

Forskning

Forsker: Læring er et håndværk, som kræver, at kroppen er med

”Det var i høj grad en succesoplevelse. To af dem, jeg havde med, er udfordrede lidt i det faglige, så for dem var det ekstra fedt at prøve noget, hvor de kunne opleve noget, de virkelig mestrede”, fortæller hun.

Udgangspunkt i Kjeld Fredens' bog

Ugen er blevet til i et samarbejde mellem Kulturskolen Vesthimmerland, HEG, Vesthimmerlands Kommune og skolerne, og de har taget udgangspunkt i hjerneforsker Kjeld Fredens' bog 'Læring med kroppen forrest'. Derfor var alle faglærere, klasselærere, kunstnere og undervisere på HEG inviteret til et foredrag med Kjeld Fredens en måned før kulturugen.

Kjeld Fredens sætter i sin bog fokus på nødvendigheden af at give plads til de kunstneriske aktiviteter i børnenes læring ud fra den tanke, at kunsten ikke er en luksus, men en forudsætning for børnenes udvikling.

For Betina Dalsgaard giver det i den grad mening at bruge tid og resurser på at give børnene den kunstneriske og håndværksmæssige læring.

”Det er den evige hurdle i fagfordeling og skemalægning, at man tænker dansk og matematik først på dagen, og så kan det kreative, som ikke er så vigtigt, komme til sidst. Sådan har jeg også selv tænkt som dansklærer, men efter jeg fik håndværk og design tænker jeg, hvorfor skal det ikke ligge centralt i skemaet? I virkeligheden trænger børnene mere til dansk til sidst, hvor det er deres faste lærer, der kender dem”.

Anmeldelse

Når hjernen ikke længere er hovedsagen

Hun mener også, at det giver en ekstra dimension, at de kommer ud på erhvervsuddannelserne og samtidig møder forskellige erhverv.

”Det betyder meget at være i et andet rum, og at man selv deltager på en anden måde. Vi står side om side med unge studerende, som er i gang med at bygge noget op, som skal bruges til noget. Det åbner øjnene for, at kunne se, skolen ikke varer for evigt, og de ser, at man godt kan have en god fremtid, selv om man ikke er den bedste til dansk eller matematik, for der er megameget brug for dygtige håndværkere”.