Normalt læser Susanne Gyring Pedersen og Nellie Fensmark en julehistorie for eleverne i december. Men denne gang besluttede de at se Jul i Valhal.
Hvad de ikke havde forudset var, hvor optagede eleverne blev af de nordiske guder.
Men de to lærere er vant til at arbejde tæt sammen på tværs af deres respektive fag, så de greb elevernes begejstring og lynplanlagde tre fordybelsesdag op til jul om de nordiske guder og vikingtiden.
"Mens vi så Jul i Valhal, udarbejdede vi sammen med klassen en fælles oversigt over de guder, der optrådte i julekalenderen. Vi talte om deres egenskaber, personlighed, og hvordan disse hang sammen med deres udseende og kostumer. Centrale stikord blev skrevet ned og hængt op i klassen", fortæller Susanne Pedersen.
Sammen læste de indledningen af “De nordiske guder" (de små fagbøger), og resten af bogen blev læst i de otte grupper, lærerne på forhånd havde inddelt klassen i.
De hængte også A4-plancher op med navnene på de guder, der optrådte i bogen. Når eleverne læste noget, de fandt væsentligt – eksempelvis om udseende, væremåde eller bedrifter – skrev de det på en gul seddel og placerede den på den relevante planche.
"Eleverne var meget engagerede i projektet og udviklede et tæt forhold til netop deres gud eller gudinde. Det var tydeligt, at de var optaget af forløbet, stolte af deres egne værker og samtidig viste stor interesse og anerkendelse for hinandens billeder", fortæller Susanne Pedersen.
En rose og en god ide
Hver gruppe besluttede, hvilken gud de ville arbejde videre med, og skitsearbejdet begyndte med udgangspunkt i de sorterede sedler. Sedlerne blev inddelt i oplysninger om ydre kendetegn og indre egenskaber og handlinger.
"Her trak vi tråde til et tidligere selvportrætsforløb, vi har haft og talte om, hvordan man visuelt kan formidle både det indre og det ydre, og hvordan og hvor gudernes skulle placeres i billedet. Når en gruppe havde færdiggjort deres skitse, fremlagde de deres tanker for en af os lærere. Her var der mulighed for sparring, nye idéer og overvejelser om farvevalg, detaljer og komposition".
Så skulle skitserne tegnes op på kulissekardus. For at arbejde i stor skala tegnede eleverne omridset af et gruppemedlem, som udgangspunkt for figuren.
"Inden arbejdet med akrylmaling gik i gang, havde vi en fælles samtale om malerprocessen: hvad giver mening at male først, brugen af kolde og varme farver, hvordan man kan blande nye farver, samt hvordan forskellige nuancer af samme farve kan skabe dybde i billedet".
Opgaverne blev fordelt i grupperne, og undervejs søgte eleverne inspiration til mønstre og elementer, de havde brug for hjælp til at visualisere.
"Når eleverne mente, at deres værk var færdigt, bad de om en rose og en god idé. På den måde fik de konstruktiv feedback og inspiration til at tilføje yderligere detaljer, eksempelvis mønstre med stencils eller frihånd, optegning og udsmykning med Posca-tuscher. Efterfølgende skrev grupperne en kort, beskrivende tekst om deres gud eller gudinde".
De endte med at gøre forløbet færdig efter jul.
"Men noget, der fungerede særligt godt var, at vi havde de tre hele, sammenhængende dage med i alt 15 lektioner til forløbet, og så at vi var to lærere til stede for 26 elever, hver med vores faglige styrker".
Tværfagligt forløb: Eleverne endte med helt at identificere sig med deres nordiske gud
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.