Fotografen Poul Due har samlet 96 fotos, som hver især 'fortæller en historie - sjov eller spændende - kort eller lang. - Og i et sprog de fleste af os forstår'. Opfordringen på bogens bagside lyder: '- lyt til din fantasi'.
Fotografens historieopspil handler især om dyr, børn, voksne, fritid og arbejde. Nogle af dem er dagligdags registrerende, andre har fanget en pudseløjerlighed. Så der er rigeligt at bruge sin fantasi til.
Alligevel sidder man tilbage med en fornemmelse af, at en sådan udgivelse er overflødig.
Hvis man har en god saks, kan man i aviser, uge- og fagblade og reklametryksager finde en rigdom, der på alle måder er mere facetteret end en bog som den foreliggende.
For mange år siden viste Hans Scherfig i en Irma-bog, hvad en saksning kan føre til. Og skulle man have problemer med fantasien, så læs Thomas Windings 'En kasse med billeder'. Så er der åbnet.
Billedbogen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.