Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Billedbøger

Der er noget i vejen, Tudse Venner ved verdens ende

Jens Raahauge
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Sally Altschuler

Illustreret af Birde Poulsen

24 sider, 199 kroner

Høst & Søn

En del af livets store spørgsmål er det vanskeligt at få hold på. Men fra Æsop over Peter Plys til Anders And har der været gjort vellykkede forsøg på at søge svar ved at sætte dyr på følelserne og tankerne. Vi tillægger ikke dyrene den store kompleksitet i følelseslivet, og derfor kan vi tillade os at forenkle det komplekse - og overlade det til den enkeltes refleksion at måle forenklingen med egne erfaringer. For den menneskelige søgen efter svar er dyrene i den forstand fabelagtige.

Sally Altschuler skriver historier i den tradition, når den heftige, men kujonagtige Spidsmus og den lade, men seje Tudse går på opdagelse i tilværelsen.

'Der er noget i vejen, Tudse' starter stille og blidt med en vandring til vandet for at bade, men de tos vante sti er spærret. Der er noget på vejen. Spidsmus farer op, Tudse undersøger. Det er et pindsvin, der ligger på tværs. Spidsmus himler op, Tudse undersøger. Pindsvinet er dødt. Og historien fader ud i stille overvejelser over døden og dødens årsager.

'Venner ved verdens ende' beretter om en lang og strabadserende tur til en bakke, hvorfra man kan overskue alt. Spidsmus ivrer og bryder sammen undervejs. Tudse tager sig langsomt sammen og klarer strabadserne for dem begge. På bakken skuer de helt over til skoven, som er grænsen til verdens ende. Spidsmus jubler, som mange af H.C. Andersens dyr, over at vide, hvor verdens ende er, mens Tudse bare registrerer, at kragen, hans fjende, roligt er svævet ud over verdens ende.

Birde Poulsen er fabelagtig til at tegne dyr med menneskelige egenskaber, og i tilgift krydrer hun ordenes hovedhistorie med små bihandlinger. Derved giver hun konkret næring til børnenes samtale om de store spørgsmål, lige som hun animerer til historiejagt i billederne.

De to bøger er vellykkede bidrag til indskolingens samtaler om to store emner: døden og vores verdens grænser/vores begrænsninger.

Jens Raahauge

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Billedbøger

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS