Af Ann Marie Urwald
Illustreret af Karen Borch
26 sider, 58 kroner inkl. arbejdshæfte
Spastikerforeningen, Flintholm Allé 8, 2000 Frederiksberg
Denne fortælling er i bund og grund sympatisk: en spastisk dreng, Kristian, er med på familieferie i en ferieby, hvor der skal afholdes sportslege.
Sammen med sin kammerat, Jonas, deltager han med de succeser og nederlag, som alle oplever, men som på grund af hans handicap opleves mangefold stærkere.
Vi hører om andre børns og om voksnes reaktioner på hans handicap, og bogen munder ud i, at Kristian falder i søvn med sejrens glade smil på læben.
Både billeder og tekst er gennemsyrede af dette sejrens glade smil, og det betyder, at bogen også rummer nogle løse ender i persontegninger, der ellers er lagt op til, og i et par korrektursjuskerier. Bogen kan bruges i indskoling og mellemtrin, for eksempel som led i emnearbejde. Og bogen kan suppleres med et arbejdshæfte om spastisk lammelse og hjernens funktion.
Dette hæfte kan rekvireres fra Spastikerforeningen, telefon 3888 4575, eller på foreningens hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk
Jens Raahauge
Billedbøger
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.