Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Arbejdsmiljø

Bid, krads og brækket næse får lærere til at søge væk fra specialskole

Medarbejderne på Fjordskolen Lysholm har længe forsøgt at gøre opmærksom på det haltende arbejdsmiljø. Nu ser det ud til, at de bliver taget alvorligt, men det kan være for sent.

I gennemsnit har hver af de 55 medarbejdere på specialskolen Lysholm har været udsat for en voldsom episode otte gange på to et halvt år.

Foto: Privatfoto
Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
2 kommentarer
3. november 2026, kl. 04:30
2 kommentarer

På to et halvt år har medarbejdere på specialskolen Fjordskolen Lysholm i Roskilde indberettet 451 tilfælde af vold, trusler og krænkelser. I snit svarer det til, at hver af de 55 medarbejdere har været udsat for en voldsom episode otte gange.

”Eleverne kradser igennem, og for nylig sendte vi en kollega hjem med brækket næse. En anden fik et bid i armen. Det blødte ikke, men man kunne se tandsættet i huden. Det er to erfarne pædagoger, som nu er sygemeldte,” fortæller Lene Bjerrum, tillidsrepræsentant for lærerne.

Hun har været på skolen i ti år og vil nødig gøre forældrene nervøse. Men der er langt flere tilfælde af trusler og vold end de episoder, medarbejderne har registreret, konstaterer hun.

”Jeg siger til mine kolleger, at de skal registrere alt, men de er pressede på tid, og jeg er ikke selv et godt eksempel, for jeg får heller ikke altid registreret alt det, jeg bliver udsat for.”

Indberetningerne af vold, trusler og krænkelser er et samlet antal for 2024, 2025 og 2026 og dækker over meget forskelligartede hændelser, bekræfter skoleleder Mads Magtengaard i et skriftligt svar til Folkeskolen.

”Indberetningerne vedrører for eksempel, når eleverne spytter, niver, river i hår, råber højt, kaster med ting, slår og har udadreagerende adfærd. Eleverne på Lysholmskolen har funktionsnedsættelse, og indberetningerne bærer således præg af, at der er tale om en skole for elever med særlige behov,” skriver han.

Forperson for skole- og børneudvalget Jeanne Bergmansen (SF), som selv er speciallærer, stemmer i.

”Vi ved, at specialskoler generelt har et højere antal af magtanvendelser i deres arbejde. Det kan skyldes den eller de iboende diagnoser hos børnene, men også at mange elever på specialskoler har kommunikative vanskeligheder, hvor det kræver høj faglig viden at forstå barnet. Når kommunikation er vanskelig, og barnet ikke bliver mødt eller bliver misforstået, kan barnet blive udadreagerende.”

Det er blevet sværere at udvikle elevernes sprog

Fjordskolen Lysholm underviser elever med blandt andet autisme og ADHD, som også har det tilfælles, at de er dårligt begavede og sprogligt svage, uddyber tillidsrepræsentant Lene Bjerrum. Mange elever er nonverbale.

”Vi arbejder med at udvikle elevernes sprog og underviser dem i at bruge billedsymboler og talemaskiner, og vi giver sprogtræning til dem, der kan udvikle et verbalt sprog. Det skal være, så de kan sige, hvad de gerne vil, for eksempel ved at bruge et symbol til at fortælle, at de er tørstige. Det kræver alt sammen uddannet personale,” siger hun.

Fjordskolen Lysholm

Lysholm er en specialskole i Roskilde Kommune med omkring 50 elever fordelt på 0. til 10. klasse og 55 ansatte - lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter/medhjælpere, fysio-/ergoterapeuter, skolesekretær og it-support.

Eleverne har generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder og har typisk også fysiske funktionsnedsættelser og psykiske handicap. Nogle har syndromer som Downs, og en del bruger kørestol. Eleverne har med andre ord meget forskellige behov. Derfor er undervisningen og hverdagen tilpasset den enkelte elev og foregår i en vekselvirkning mellem klasse-, hold- og eneundervisning.

Hverdagen på skolen har en stærk og genkendelig struktur, for det trives elevgruppen godt med. Medarbejderne bruger en pallette af pædagogiske metoder og redskaber og tager udgangspunkt i, hvad der fungerer for det enkelte barn og børnegruppen. Derfor kommunikerer de både mundtligt, skriftligt og med tegn, billeder og piktogrammer.

Kilde: Skolens hjemmeside

Det er imidlertid blevet sværere at undervise eleverne, fordi der er kommet flere 'soloelever' i hver klasse. Det er elever, som er meget udadreagerende.

”Indtil 2024 var der en til to soloelever i hver klasse med otte elever. Det kunne vi rumme, for med to lokaler til hver klasse havde vi mulighed for at afskærme dem. Jeg kan ikke mindes, at jeg er blevet slået af elever før 2024, men nu har hver klasse to-tre soloelever, som ikke kan være sammen med andre. Det betyder, at der kun sidder fem elever i en klasse, som kan være med i en gruppe,” siger Lene Bjerrum.

Eleverne har brug for nærvær og tæt kontakt

Med fem soloelever i en af klasserne er der ikke lokaler nok til, at alle kan få et helle.

”Alle klasser har elever, som har det svært, men vores normering ligger stort set på samme niveau som tidligere,” siger Lene Bjerrum, som er den eneste lærer, der er tilbage i sit team. Der er også kun én pædagog. Resten er unge medhjælpere.

”Vi får henvist børn, som hører til i et behandlingstilbud, og det er vi ikke uddannede til," siger lærernes tillidsrepræsentant Lene Bjerrum.

Foto: Privatfoto

”Vi arbejder med at inddrage børnene og træne dem i at være sammen med andre, men det koster tid. Flere af børnene laver lyde, men nogle kan ikke tåle at høre andres lyde,” siger tillidsrepræsentanten.

Der er også elever, som har brug for hele tiden at have en voksen tæt på.

”Hvis vi går for langt væk, og det kan bare være fem meter, eller hvis vi retter opmærksomheden mod en anden elev, kan de reagere med angst, og det får dem ofte til at være udadreagerende. De har brug for nærvær, så det er vigtigt, at vi trykker dem i hænderne, på skuldrene og på fødderne. Vi er meget fysiske med eleverne, men vi er nødt til at fjerne os fra dem en gang imellem, fordi vi ikke er hænder nok.”

Det er ikke, fordi personalet ikke er professionelt, understreger hun.

”Vi arbejder med professionel kapital i Roskilde Kommune, og i 2024 lå Lysholm i toppen på alle parametre. Men vi får henvist børn, som hører til i et behandlingstilbud, og det er vi ikke uddannede til.”

Skoleleder Mads Magtengaard peger på, at personalet hvert andet-tredje år bliver undervist i low arousal og studie 3, som begge er metoder til konflikthåndtering.

”Vi har et stort fokus på at skabe gode rammer for både elever og medarbejdere. Vi arbejder med, hvordan medarbejderne kan håndtere elevernes adfærd overordnet for hele skolen i Trio og i andre organer. Der arbejdes også med det i de enkelte team på ugentlige temmøder, og vi inddrager PPR-psykolog og pædagogiske PPR-konsulenter i sparring og observationer til brug på blandt andet teammøder,” skitserer han.

Trio er et samarbejdsorgan, som består af leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant.

12 lærere og pædagoger har forladt skolen

Hen over sommeren har 12 lærere og pædagoger forladt skolen. Det fordeler sig på ni pædagoger og tre lærere.

”Vi skal være to lærere i hver time, så vi skal være 14 lærere i alt. Der er ansat en ny lærer, mens en ikke bliver erstattet, så vi mangler en,” sammenfatter Lene Bjerrum.

Alle, som har sagt op, har været glade for at arbejde på skolen, understreger hun,

”De er søgt andre steder hen, fordi de ikke har kunnet udføre deres arbejde ordentligt hos os og heller ikke har kunnet holde ud at se eleverne have det dårligt. Det er jeg slet ikke i tvivl om, for jeg har talt med de fleste.”

Skolen har blandt andet mistet sin ikt-vejleder.

”Hun har vejledt alle nye medarbejdere i vores undervisningsmaterialer til kommunikation, hvoraf vi selv har lavet mange af dem. Hun er svær at erstatte, for det er 20 års erfaring, som er forsvundet. De kolleger, vi har mistet, har i det hele taget stor specialpædagogisk viden, som de nu bruger andre steder.”

Trods tabet af 12 medarbejdere et tillidsrepræsentanten ikke meget for at tage ordet 'medarbejderflugt' i sin mund.

”Jeg vil meget nødig bruge det ord, for vi skal gerne have nye dygtige lærere og pædagoger til at søge job hos os.”

Skolen har brug for hjælp her og nu

Lene Bjerrum har ad to omgange skrevet et bekymringsbrev til skole- og børneudvalget i Roskilde Kommune for at gøre opmærksom på arbejdsmiljøet for børn og voksne på Fjordskolen Lysholm. Det har hjulpet.

”Jeg skrev til udvalget før sommerferien, at vi frygtede, at vi ville miste dygtige medarbejdere, og det er nu sket. Udvalgsformanden har været hos os for at se nærmere på skolen, så det er ikke, fordi politikerne er ligeglade, men det politiske system tager tid,” siger Lene Bjerrum.

Der er sat gang i en handleplan for at forbedre forholdene på skolen. Et af indsatsområderne er at afdække medarbejdernes kompetencebehov med afsæt i elevgruppens aktuelle og forventede behov, så der kan laves en plan for deres kompetenceudvikling. Ifølge et andet punkt skal et arkitektfirma analysere skolens fysiske rammer og realistiske kapacitet.

”Det tager tid at lave en analyse, men hvis skolen ikke skal falde sammen, har vi brug for uddannede ressourcer her og nu,” siger Lene Bjerrum.

Skolelederen er fortrøstningsfuld

Lærernes arbejdsmiljø er generelt tilfredsstillende på Lysholmskolen, vurderer skoleleder Mads Magtengaard.

”Der er dog nogle forhold, som på det seneste har gjort, at vi har fundet det nødvendigt i samarbejde med forvaltningen at sætte et forøget fokus på arbejdsmiljøet. Derfor har vi udarbejdet en konkret handleplan med tiltag, som vi nu arbejder med, for at der også fremover er et godt arbejdsmiljø på skolen. Det har betydning for, at vi kan rekruttere medarbejdere, og at de dygtige og erfarne medarbejdere, vi allerede har, fortsat vil arbejde her,” skriver Mads Magtengaard til folkeskolen.dk/specialpædagogik

"Vi tager et politisk ansvar sammen med forvaltningen for at følge tiltagene på Lysholm," siger Jeanne Bergmansen, forperson for børne- og skoleudvalget.

Foto: Roskilde Kommune

Registreringen af magtanvendelser sker for at passe på de ansattes arbejdsmiljø, men også for at kunne analysere, hvor konflikterne opstår for barnet, skriver Jeanne Bergmansen fra skole- og børneudvalget i sit svar.

”Så kan vi bedre sætte ind med de rette ressourcer. Lysholmskolen er en unik arbejdsplads med høj faglighed blandt de ansatte, som vi tager et politisk ansvar for sammen med forvaltningen for at følge de tiltag, der bliver gjort på arbejdspladsen. Hvilket også gjorde, at vi i forligskredsen fjernede den økonomiske regulering der var blevet lagt op til,” skriver hun.

Lene Bjerrum har ikke store forventninger til handleplanen.

”Jeg tænker, at den kommer lidt for sent,” siger lærernes tillidsrepræsentant.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Bid, krads og brækket næse får lærere til at søge væk fra specialskole

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS