En arbejdsgruppe har kortlagt 78 initiativer om børn, mad og sundhed i Sverige, Norge, Danmark og Finland (se rapporten til højre). Projekterne har alle fokus på såvel bæredygtig udvikling som en nærhed til naturen, og i Finland og Sverige desuden på skolemåltider. Kortlægningen efterlyser større fokus på oplevelser med alle sanser, leg og glæde i forbindelse med mad og måltider. Disse faktorer er vigtige, fordi børn i en tidlig alder udvikler deres madvaner og attitude til mad. I dag er fokus i alt for høj grad på sundhed og næringsværdi, energi, kulhydrater og fedt.
"I projekterne har vi fokus på børn i alderen 3-15 år, og denne aldersgruppe spiser uden for hjemmet fem dage om ugen. De madvaner, som følger os gennem livet, grundlægges tidligt - og her spiller både børnehave, skole og hjemmet vigtige roller. Gode madvaner bør ses som en lystfyldt investering, der betaler sig på langt sigt," siger direktør i Meyers Madhus Emil Bruun Blauert, som har siddet i arbejdsgruppen som repræsentant for Danmark.
Øget fokus på skolemåltider og forbedret madundervisning i skolen
Arbejdsgruppen anbefaler, at et fremtidigt nordisk børnemadsnetværk hvert eller hvert andet år kulminerer i en børnemadskonference. Ny Nordisk Mads årskonference i Norge i 2012 kunne blive første gang dette gennemføres. Konferencen skal samle de mennesker i Norden, der arbejder med børn, mad og sundhed på både praktiker- og beslutningstagerniveau, og 2012-konferencen kunne også blive stedet, hvor man afprøver og bearbejder et bevis-dokument.
Blandt de øvrige anbefalinger er øget fokus på skole-måltider - i Danmark og Norge på mulighederne for at skabe madordninger og etablere en fælles og stærk kultur omkring dem, og i Finland og Sverige på madkvalitet og nye modeller med børnedeltagelse i madlavningen på baggrund af enkeltstående positive erfaringer fra bl.a. Danmark. Og et andet indsatsområder er forbedring af mad-undervisning i skolerne - herunder udvikling af bedre materialer, bedre uddanelsesniveau blandt lærere og opdatering af den madkulturelle dimension.
"Bevis" skal dokumentere, at børnemadkultur gavner
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.