Lektor på det samfundsfaglige og pædagogiske fakultet for skole og læring, Peter Green Sørensen, har gennem de tre år fulgt forløbene og udarbejdet rapporten "Bevægelse i skolens undervisning og dens betydning for læring - med afsæt i religionsfaget". Af den fremgår at det kan betale sig at tænke bevægelse didaktisk.
Bevægelse integreret i undervisningen
Lærer: Den didaktisk indtænkte bevægelse virker
Lærer på Kastrupgaardskolen på Amager Gry Orth har blandt andet afprøvet forløbet "Med ryggen til verden", som har Michael Kviums billeder som omdrejningspunkt. Hun er meget begejstret over materialerne og den kvalitet, de indeholder.
"En af de bedste øvelser fra materialet var, da eleverne skulle lægge billederne på gulvet i klasselokalet, stille sig ved et maleri, de var særligt interesseret i og herefter fryse i den position, billedet viste", siger hun til folkeskolen.dk.
Efterfølgende skulle eleverne gå som deres person, tale som personen og lave små stykker med karakteren. Da de til slut skulle analysere billederne, havde de endnu ikke talt om dem, men eleverne kunne med det samme snakke om dem, fordi de havde "været" i dem, fortæller Gry Orth.
"De forstod med kroppen før med hovedet."
Faglig bevægelse er ikke noget nyt
Gry Orth påpeger dog, at faglig bevægelse ikke er noget nyt.
"Vi har i mange år tænkt bevægelse didaktisk ind i fagene, både tværfagligt og i de enkelte fag", siger hun og tilføjer, at det nye måske mere er, at det nu inddrages direkte i gennemarbejdede materialer, hvor bevægelse før har været noget, som lærerne selv har tænkt didaktisk ind i materialer, der fordrer mere stillesiddende læring.
Selvom der ikke er helt klarhed omkring, hvilke mål i vejledningen materialet dækker over, trak forløbet i Gry Orths klasse tydelige tråde til kristendomskundskab.
"I Kviums billedunivers er der meget med citroner, og i klassen tolkede vi, at æblet i Adam og Eva hos Kvium var blevet en sur citron. På den måde fik klassen fat i syndefald og også noget omkring fødsel og død", siger hun og pointerer, at hun ser det som meget positivt, at man begynder at tænke bevægelse mere direkte ind i materialer i kristendomskundskab - også tværfagligt. Et fag som kan blive stillesiddende og teksttungt.
Lektor: Elevers sprog omkring læringen er ikke afgørende
Lektor Peter Green Sørensen har gennem forløbet spurgt eleverne, hvad de har lært.
"Når vi har spurgt til det faglige indhold kan de ikke altid formulere mundtligt præcist, hvad de har lært, men når de har vist noget bevægelse for hinanden eller lavet bestemte fagter, som udtryk for det, de har arbejdet med, så er det fagligt velkvalificeret arbejde. Det vil sige, at de bruger den viden, de har opnået gennem bevægelserne" siger han og fortsætter
"Hvis vi kigger på formålet for kristendomskundskab og også selve folkeskolens formålsparagraf, så betyder det noget, at eleverne får kroppen med, for de bruger bevægelsen til at undersøge det faglige stof. De mærker indholdet med kroppen og får også selv sat aftryk på stoffet, så det bliver deres egen forståelse af det som bliver tydelig."
En af hovedpointerne i rapporten er, at bevægelse integreret i undervisning har betydning for motivation og læring. Det giver anledning til positive fællesskaber og gør, at eleverne bedre husker det, de har arbejdet med.
"Da eleverne havde prøvet forløbene og vist, hvad de havde lært, udtrykte flere, at der var kommet følelser på spil. De havde lært noget om sig selv, men også om kammeraterne, så de lettere kunne forstå, hvad der betød noget for dem, når de var i situationer, hvor der eksempelvis var interessekonflikter," fortæller Peter Green Sørensen.
Forløbene kan rekvireres hos de lokale folkekirkelige skoletjenester.
Bevægelse i kristendomskundskab skaber øget motivation, læring og fællesskab
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.