Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Berlin

– en by af sten

Tonny Hansen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Berlin i slutningen af 1920'erne. Krise og frustration præger en generation, der tilbragte deres ungdom i skyttegravene. Nogen må have skylden, men er det storkapitalen eller den æreløse fred efter Første Verdenskrig? Kommunister og nazister har hvert sit svar, og begge fløje har mange tilhængere, som slås om magten på gaden. Hverdagsmenuen står for de fleste på roesuppe og brødstumper.

Den unge Marthe Müller forlader Köln for at tage på kunstskole i Berlin. Hun møder journalisten Kurt Severing, der forsøger at opretholde illusionen om, at det er muligt at skildre begivenhederne i byen efter objektive, iagttagende principper, uden synderligt held. Især da han finder frem til et hemmeligt område, hvor regeringen i strid med fredsslutningens betingelser er i gang med at opbygge et flyvevåben.

Den tegnede roman er en genre i fremmarch. Den adskiller sig fra tegneserien ved at skildre et længere hændelsesforløb uden at benytte sig af seriens greb i forbindelse med skift af tid, aktører og scene. Der er altså ikke nogen indskreven, alvidende fortæller. Stemning og karaktertegning dannes gennem replikker og fortrinlige, naturalistiske tegninger, ofte med skævt perspektiv. Det er i denne bog – den første i en trilogi – gjort aldeles fremragende og originalt med en vis gæld til Hergés stil i "Tintin".

Fortællingen kræver en del forhåndsviden om perioden, men vil være fortrinlig som illustration af, hvad der blandt andet rørte sig blandt de almindelige mennesker, der var aktører på en storpolitisk scene, hvor historiebøgerne opremser det alt for kendte resultat.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Berlin

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS