Skolen skal oplyse sagen tilstrækkeligt for at kunne træffe en afgørelse, når forældre anmoder om specialundervisning til deres barn. Det betyder blandt andet, at der skal udarbejdes en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) af barnet. Men det kniber det med i stadig flere tilfælde.
Der fremgår af årsrapporten fra Klagenævnet for Specialundervisning. I 2025 hjemviste nævnet 67 sager på folkeskoleområdet til fornyet behandling med den begrundelse, at kommunen ikke har haft tilstrækkeligt grundlag til at vurdere elevens aktuelle undervisningsbehov og dermed til at kunne træffe en afgørelse om, hvilket undervisningstilbud eleven skulle have.
Det svarer til 25 procent af sagerne, hvilket er en stigning sammenlignet med de foregående år. I 2024 hjemviste klagenævnet 21 procent af sagerne på folkeskoleområdet, og i 2023 og 2022 henholdsvis 20 og 19 procent.
Ligesom de tidligere år kendetegner det næsten alle de hjemviste sager, at der enten ikke har været udarbejdet en PPV, at den har været meget mangelfuld, eller at den har været flere år gammel.
”Baggrunden for kravet om en PPV er, at sagkyndige skal vurdere elevens behov for særlig støtte. PPV’en og forslag til foranstaltning giver således et sagligt og solidt grundlag for kommunen og skolelederen at træffe afgørelse ud fra i forhold til at iværksætte, fortsætte, ændre eller ophøre med specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand,” skriver klagenævnet.
Fokus ligger på barn og forældre
I Skolelederforeningen fastslår næstformand Kristian Dissing Olesen, at PPV’en skal være i orden. Når der alligevel ind i mellem er mangler, skyldes det flere faktorer.
”I tiden op til visiteringen til et specialtilbud ligger fokus på barnet og forældrene, hvor PPV’en er et stykke papirarbejde. Det skal der selvfølgelig være styr på, men over flere måneder har der været dialog med forældre, lærere, PPR, sundhedsplejen og familieafdelingen. Undervejs justerer man til, og på et tidspunkt skal der laves en visitation. Her kan man som skoleleder blive ramt af, at der har været fokus på sagen og på barnet, og så er der et stykke papirarbejde, som ikke er blevet udført tilstrækkeligt,” siger Kristian Dissing Olesen.
Der kan også være tilfælde, hvor der er deadline for visitationen, og hvor skolelederen ved, at der er ventetid i PPR, som derfor ikke kan nå at lave en ny PPV.
”Så prøver man at sende papirerne alligevel, men grundlæggende skal de være i orden,” gentager næstformanden.
Skolelederne er ekstremt pressede
Det juridiske ansvar for, at papirerne er i orden, ligger hos skolelederen og ikke hos PPR, som udsteder PPV’en, understreger Kristian Dissing Olesen.
”Skolen er den bestillende myndighed, men når man har et godt samarbejde med PPR, minder skolepsykologen om, at man skal have styr på PPV’en i fællesskab.”
Når klagenævnet må hjemsende stadig flere sager om specialundervisning til fornyet behandling i kommunen, er det et symptom på, at der er pres på skoleledelserne, vurderer Kristian Dissing Olesen og henviser til, at der ikke kun er sket en stigning i antallet af hjemviste sager. Klagenævnet har også fået modtaget flere klagesager på folkeskoleområdet end i de foregående år.
”Der er ingen tvivl om, at skolelederne sidder med flere sager om specialundervisning end tidligere. Men i mange kommuner er ledelseskapaciteten ikke fulgt med. Lærere giver udtryk for, at de deltager i et stigende antal møder om sårbare elever, men mellemlederne sidder også med flere og flere af den slags sager.”
En styrkelse af skoleledelserne er en løsning, mener skoleledernes næstformand.
”Skolelederne er ekstremt presset af det her område,” siger Kristian Dissing Olesen.
I nogle sager mangler en beskrivelse af specialtilbuddet
Der er også eksempler på klagesager med for få oplysninger om det undervisningstilbud, eleven er visiteret til.
”Grundige og konkrete beskrivelser af undervisningstilbuddet er afgørende for, at forældrene ved, hvad deres barn er visiteret til. Tilstrækkelige oplysninger om undervisningstilbuddet er ligeledes afgørende for, at klagenævnet har det nødvendige grundlag for at kunne vurdere, om elevens undervisningsbehov kan tilgodeses i det visiterede undervisningstilbud,” skriver klagenævnet i årsrapporten.
Det står lidt uklart, om det er skolelederen på den afgivende skole eller kollegaen i specialtilbuddet, som skal sørge for denne beskrivelse, mener Kristian Dissing fra Skolelederforeningen.
”Mig bekendt er det ikke beskrevet, men forældrene besøger typisk elevens nye skole og har samtaler om, hvad der skal ske i undervisningen.”
I nogle sager mangler en beskrivelse af specialtilbuddet
På klagenævnets hjemmeside ligger der en vejledning til, hvad en beskrivelse af et undervisningstilbud kan indeholde. Når man ser på detaljegraden, tyder det på, at opgaven ligger hos skolelederen i specialtilbuddet.
Vejledningen opfordrer blandt andet til at beskrive:
Målgruppen for tilbuddet: Hvilke diagnoser, vanskeligheder og behov kan børnene i tilbuddet have?
Normering og organisering: Hvor mange børn og voksne er til stede? Hvor mange voksne er der i undervisningen ad gangen? Inddeles børnene i grupper eller mindre hold og i så fald i hvilket omfang og hvordan?
De fysiske rammer: Har undervisningstilbuddet sin egen matrikel, eller er det en del af en almen skole, ungdomsskole eller lignende? Er der egen indgang, garderobe, toiletter og skolegård? Hvordan er undervisningslokalerne og de øvrige faciliteter og muligheder, der er til rådighed indendørs? Hvordan er de indrettet? Har eleverne fx mulighed for afskærmning?
Skolelederen kan også beskrive den specialpædagogiske tilgang, hvordan der arbejdes med børnenes læring, trivsel og personlige og sociale udvikling, og hvilke faggrupper personalegruppen består af, og hvordan medarbejderne understøttes fagligt.
Bekymret klagenævn: Elever visiteres til specialundervisning på tyndt grundlag
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.