Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Barndommen set indefra

Et helt unikt indblik i barnets univers med dets følelser, overvejelser og erfaringer. Læs den højt for de mindste og de små mellemtrinselever og arbejd videre med dens temaer. Der er masser at hente.

Foto: Cecilie Rosdahl
Nina Rabjerg
Start debatten
24. september 2024, kl. 09:59
Start debatten

“På toppen af en bakke i vores lille by ligger der et stort, rødt hus. Det er lidt umoderne og slidt, for mor og far er ikke så gode til at ordne og fikse ting, men skoven er lige ved siden af, og om aftenen lyser det gult og hyggeligt ud af vinduerne. Det har jeg selv set når jeg er kommet hjem fra fodboldtræning.”

Fakta

Oskar og mig

Forfatter: Maria Parr

Illustrator: Åshild Irgens

300 kroner

298 sider

Forlag: Batzer & Co

I Oskar og mig får vi med storesøster Ida som talerør et helt unikt børneperspektiv på hvordan det er at være otte år. Ida bor sammen med sine forældre og lillebror Oskar på fem år. Og gennem elleve kapitler, der løber over et år, følger vi søskendeparret i deres hverdagstrivialiteter og ikke mindst eventyr. Hvert kapitel indeholder sin egen lille historie, hvilket er med til at gøre bogen velegnet som højtlæsningsbog, da hvert kapitel har sin egen lille fortælleramme.

Bogen er desuden velskrevet og detaljerig med en munter tone, og særligt fokusset på fantasien og det nye frie børnesyn giver læseren et helt unikt indblik i barnets univers med dets følelser, overvejelser og erfaringer.

Bogen er skrevet af norske Maria Parr, og i juni i år blev den oversat af Jannie Jensen til dansk. Sidste år vandt den den norske litteraturpris Brageprisen i kategorien Bedste børne- og ungdomslitteratur 2023, og i år er den nomineret til Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris.

Oskar og mig er illustreret af Åshild Irgens, der med sin streg komplimenterer tekstsiden på fineste vis. Illustrationerne både uddyber, understøtter og er stemningsskabende.

Bogen er velegnet som højtlæsningsbog i indskolingen og til de yngste mellemtrinsbørn. Værket kan stå alene som en varm munter oplevelse, men man kan også med fordel dykke ned i både sprog og handling i undervisningen. Temaerne i bogen er mange, for eksempel kan man tage fat i søskenderelationer, barn-voksen relation, fantasi, kærlighed og meget mere.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Barndommen set indefra

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS