Bare kærlighed

Klassekammeraterne Merle og Mirko tiltrækkes af hinanden uden at vide hvorfor. De kommer fra hvert sit sociale lag og har ikke haft noget med hinanden at gøre. Nu fornemmer de et skæbnefællesskab. I begge familier er forældrene ved at blive skilt og er for optagede af egne problemer til at støtte de to unge. Merle og Mirko finder sammen, og i bogens forløb over et par uger skaber de sammen et frirum. De er sammen næsten hver dag, læser lektier, tager på ture og så videre, indtil Merles forældre ved et sammentræf af tilfældigheder finder ud af, hvem hun er sammen med, og får sat en stopper for det. De voksne magtede ikke at støtte de to unge, da de havde det allerværst, men griber ind og forbyder, da de tager sagen i egne hænder og finder en løsning. Bogens slutning efterlader dog håb om, at Merle og Mirko måske kan bevare forbindelsen. Synsvinklen skifter mellem Merle og Mirko, og vi får fortalt hver deres historie i flashbacks. Forholdet mellem de to er troværdigt skildret. »Bare kærlighed« hedder bogen, men det er måske mere en betagelse og lettelse over at møde en, der er i samme situation, og som forstår, præcis hvordan man har det. Sammenhængen i handlingen halter til tider lidt, fordi nogle af springene mellem fortid og nutid er noget pludselige. Sproget er letlæst, der er korte sætninger og mange replikker, og oversættelsen er god. Bogen kan læses som selvstændig læsning af de 1215-årige og som emnelæsning af samme aldersgruppe, hvis emnet er skilsmisse, ung kærlighed eller forholdene mellem forskellige socialgrupper.