Bachelorprojekt

Bachelorer: Den stigende skolevægring skyldes samfundets nye krav

Julie Warming Kristensen og Julie Kristine Naguib er indstillet til Lærerprofession.dk for deres bachelorprojekt om, hvordan skolen ikke længere imødekommer mange børns grundlæggende behov.

Lektor på læreruddannelsen ved UC Syd i Esbjerg Søren Bøjgård Schleicher har indstillet Julie Warming Kristensen og Julie Kristine Naguib til Lærerprofession.dk for deres bachelorprojekt med begrundelsen:

"Der er her tale om et bachelorprojekt, som i helt særlig grad sætter fokus på fænomenet skolevægring med et nuanceret blik for de problemstillinger, der opstår både hos elever og professionelle, når der pludselig er en ”tom stol” i klasseværelset. Projektet rummer aktuel og opdateret viden, og handleanvisninger og pædagogiske dilemmaer fremstår yderst relevante og brugbare for aktører i folkeskolen."

I projektet undersøges der, hvordan man som lærer i samarbejde med forældre og andre relevante aktører kan identificere og arbejde med fokus på at forstå samt forebygge skolevægring. Derudover kigges der også nærmere på, hvilke didaktiske og pædagogiske overvejelser der kan bidrage til at skabe et inkluderende læringsmiljø, der fremmer elevers trivsel og individuelle udvikling.

Hent projektet her:

Skolevægring