Lektor på læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole Inger-Lise Mourier har indstillet Frida Koustrup Palmgren til Lærerprofession.dk for hendes bachelorprojekt med begrundelsen:
"Projektet indstilles til prisen for årets bedste bachelor, fordi den afdækker, hvordan viden om elevers skriveoplevelser, tanker og hensigter frembragt gennem metoden ”talk-around-text” og ”talkback” kan bidrage til at udvikle elevers skriveridentiteter og i forlængelse af det skriftlige fremstillinger. Bachelorprojektet er herudover velformuleret og indeholder refleksioner på et højt abstraktionsniveau. Det glæder mig meget at indstille Frida Palmgrens projekt til prisen bedste bachelorprojekt."
Frida har i sit projekt arbejdet med, hvordan identificerer elever sig i med de muligheder for selvudfoldelse, der stilles til rådighed for dem i forbindelse med en skriftlig opgave i dansk. Hun har derudover også undersøgt, hvordan dansklæreren kan fremme elevers oplevelse og forståelse af dem selv i relation til deres egne skriftlige tekster.
Hent projektet her:
Eleven i teksten - resonanser i mødet mellem lærer, elev og tekst
Både eleven og læreren kan udvikle sig i mødet med hinanden
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.