Fravær betyder både mistet læring, manglende fællesskab og en usikker fremtid – og nej, det er ikke barnets skyld!

Nu skal vi til det igen. Vi skal snakke om børns skolefravær. Skolen har 200 skoledage – og alle skoledage tæller – uanset om det handler om lovligt fravær eller ulovligt fravær. Der er efterhånden skrevet en hel del bøger om skolevægring, om børns fravær – årsager og indsatser. Denne bog præsenterer de nyeste resultater af en undersøgelse af det, der karakteriserer børn med bekymrende skolefravær, og hvad vi kan gøre for at identificere disse børn og sætte ind. Bogen behandler også emner som mobning, skolevægring, behandlingsprogrammer i praksis, angst og nødvendigheden af at arbejde struktureret på tværs af faggrupper.

Hvad kan der gøres for, at et barn med bekymrende skolefravær igen kan blive en del af skolens fællesskab og dermed blive bedre til at lykkes med livet? Ja, det gives der forskellige bud på – alt efter hvilken problematik vi har oppe at vende i det enkelte kapitel. Der er ingen lette løsninger, og det er bestemt bogens fordel. Vi bliver som læsere taget alvorligt, og alt bliver forklaret på eksemplarisk vis. Det er så godt, at jeg tænker, at dette er en bog, der bør være pensum på læreruddannelsen. Det er nemlig skolen, der i antologien gives en af de vigtigste roller i en fraværsindsats. Og selv om vi snart er trætte af at læse overskrifter om mobning, autismespektrumforstyrrelser, uopdragne børn, selvskadende børn og ikke mindst skolereformen, så er det altså en bog, vi er nødt til at forholde os til. Selv om det undertiden er rigtig ubehagelig læsning.

Vi er skolens personale, og det er vores professionelle ansvar at være opmærksomme på, hvordan det ser ud, når et barn viser tegn på angst, kedsomhed eller manglende tilhørsforhold eller trivsel.

Faktisk syntes jeg, at kapitlet om kedsomhed var dér, hvor min opmærksomhed var størst, fordi emnet var meget mere nuanceret, end jeg tidligere har fået det præsenteret. For når elever siger, at de keder sig, så dækker det over meget andet end underholdningsværdien eller deres uopdragne adfærd. Der er et helt spektrum af kedsomhedstyper, som vi skal være opmærksomme på, fordi det påvirker børnenes trivsel i al almindelighed. Og trivsel er igen nøglebegrebet over dem alle. Det med skolefravær handler ikke om "curlingforældre" eller om "uopdragne og forkælede eller forsømte børn". Det handler om at kunne mestre de krav, der stilles i skolen.

Og hvad kan jeg mere sige på så lidt plads? Læs den, læs den, læs den!