Debat

Der er brug for flere meningsfulde fora, hvor forældre kan engagere sig i folkeskolen, mener forælder og S-politiker Janus Boye
Der er brug for flere meningsfulde fora, hvor forældre kan engagere sig i folkeskolen, mener forælder og S-politiker Janus Boye

Debat: 5 sandheder, jeg har lært efter 10 år som engageret forælder i folkeskolen

Lad os fokusere på en ærlig folkeskole, hvor vi deler bøvl og blær, og hvor der virkelig er plads til alle, lyder opfordringen fra forælder og lokalpolitiker Janus Boye.

Publiceret Senest opdateret

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

“Hvorfor løb vi? Vi ku' være gået hele vejen” - Peter Sommer

Problemerne står i kø, som Peter Sommer synger videre i sangen, og folkeskolen kan virkelig virke som et skydetelt, hvor alle har en holdning, og ikke særligt meget er godt nok.

Jeg har dog aldrig fortrudt, at vi valgte folkeskolen til vores tre børn. Men der er en del, jeg har undret mig over, gennem mit engagement som forælder i skolebestyrelsen og de seneste år som lokalpolitiker.

Lad mig tage et eksempel fra julemåneden, hvor lektor på DPU Simon Skov Fougt udtalte, at pseudofaglighed er skolens største problem og samtidig sagde, at både statsminister Mette Frederiksen og Anders Fogh Rasmussen har ødelagt folkets skole. Jeg er slet ikke enig.

Mit ærlige indtryk er, at der bliver løbet hurtigt i hverdagen i folkeskolen. Lærerne, pædagogerne, skolelederne og pedellerne siger alle, at de har mere travlt end nogensinde. Hvorfor skal der løbes hele tiden, og hvad er det egentlig for en folkeskole, vi ønsker os?

Jeg hæfter mig ved fem centrale punkter:

1. Meget er ændret, siden far gik i skole

Jeg begræder især tabet af klasselæreren, lærerens tab af autoritet og den alt for lange skoledag.

Nu står den på nationale test, trivselsmålinger og flere eksaminer. Det koster mange ressourcer, både for børn og voksne, men gør de mange målinger egentlig noget godt?

Der er heldigvis også godt nyt. Faglokalerne ser helt anderledes ud, der er kommet nye fag til og pædagogerne er kommet mere ind i skolehverdagen.

Virkeligheden er løbet fra de gamle vittigheder om, at folkeskolen ikke er forandringsparat. Se de mange Chromebooks og hvordan skolen tilpassede sig pandemien.

2. Folkeskolen er en del af et trist nulsumsspil

Folkeskolen er overstyret med krav fra ministerium, KL, byråd, fagforeninger, ledelser, og så er der også os forældre. På en god dag bliver der lyttet til os, men på mange dage bliver vores inputs opfattet som brok.

Præmissen fra Christiansborg lader til at være, at folkeskolen er med i et nulsumsspil. En del af folkeskolen kan kun vinde, hvis andre taber. Altså, med andre ord, vil du på din skole prioritere lejrskoler, så skal pengene findes et andet sted på budgettet.

Når nu vi betragter folkeskolen på landsplan, kan det jo ikke være rigtigt, at hvis forældre f.eks. ønsker at sætte ind med god skolemad, så er det politiske svar, at folkeskolen selv skal finde pengene?

3. Der er alt for meget kommunikation

Aula er der blevet sagt og skrevet meget om. Brugervenligt og nemt er ikke ord, jeg ville anvende, men det virker, og med muligheder kommer også et ansvar.

Som en dygtig skoleleder lærte mig i min tid i skolebestyrelsen, er det oftest ikke kommunikationen, der er noget galt med, når der bliver klaget over dårlig kommunikation. Det skyldes typisk andre faktorer, f.eks. dårlig inddragelse eller manglende tillid.

Hvem er det, som mangler at sige ordentligt fra over for overkommunikationen? Indrømmet, vi er som forældre mangfoldige og kommer med forskellige ønsker, men langt de fleste af os er altså også lydhøre, hvis klassens lærerteam sætter rammerne.

Jeg fristes til at foreslå kontaktbogen genindført - også for at koble børnene på igen. Det er jo dem, som går i skole. Lad dog i det mindste lokale folkeskoler selv bestemme.

4. Bøgerne er forsvundet

I min skoletid var det altid lidt specielt at tage bøgerne med hjem i et nyt skoleår. I dansk, matematik og de andre fag var der ofte gensynsglæde at spore hos mine forældre.

Nu er bøgerne i stor stil forsvundet. Der findes heller ikke noget skolebibliotek længere.

Det er ganske sjældent, at eleverne har en rigtig bog i skoletasken i dag, til gengæld er der mange Chromebooks.

5. Skolebestyrelsen er spild af tid

Jeg har selv siddet der i knap fem år, heraf fire som formand. Du kan gøre en forskel, men det står slet ikke mål med de mange timer, der skal bruges. Selvforvaltning og brugerindflydelse skal du kigge langt efter.

Jeg synes ikke, at vi skal afskaffe skolebestyrelserne. Tværtimod er der brug for flere meningsfulde fora, hvor forældre kan engagere sig i folkeskolen. Men giv dem nu noget meningsfuldt at arbejde med.

Lad mig slutte af med Peter Sommers sang om et fejlslagent parforhold. Når du læser om folkeskolen, så kan det godt virke sådan. Som forælder kan det i hvert fald føles, som om man skal leve op til et særligt billede af, hvordan det er at være forælder i folkeskolen. Sådanne forestillinger kan man nemt knække nakken på, og det er både ærgerligt og unødvendigt.

Lad os fokusere på en ærlig folkeskole, hvor vi deler bøvl og blær, og hvor der virkelig er plads til alle. Når alle kan deltage i fællesskabet, kan vi sammen skabe en endnu bedre folkeskole.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk

Powered by Labrador CMS