At gribe og begribe verden

Dette materiale er en af brikkerne i den faglige mosaik, som det nye dansksystem for 7.-10. klasse, »Dansk i dialog«, udgør.

Dette materiale dækker læsning af skønlitteratur, klassiske tekster fra 1800-tallet. I undervisningsbogen gennemgås blandt andet tekster af Blicher, H.C. Andersen, Hermann Bang og Henrik Pontoppidan. Lutter gamle kendinge. Suppleret af enkelte mere ukendte tekster, blandt andet en Blicher-novelle, som vel næppe er kommet med på grund af dens litterære kvalitet.

Forsidebilledet forestiller en ung biedermeierpige, der længselsfuldt og nysgerrigt kigger ud ad et vindue fra et snævert, borgerligt interiør ud mod den spændende verden, der udfolder sig udenfor. Hun er nysgerrig, vil gerne opleve, og på samme måde ønsker forfatteren til materialet, at eleverne skal få udvidet deres egen verden ved at læse skønlitteratur og nysgerrigt gå på opdagelse i teksterne fra en fjern fortid.

Selve opbygningen af bogen er præget af et ønske om at lægge vægt på en meddigtende litteraturpædagogik. De fleste historier afbrydes undervejs af forslag til at leve sig ind i historien ved at skrive: breve til en fiktiv person, dagbøger og meget mere. Metoden er velkendt fra mange materialer, der indeholder øvelser i meddigtning.

Undervejs skriver eleverne i en læselog deres tanker under læsningen ned. Hver tekstgennemgang afsluttes med en opsamling af indtryk, meddigtninger, notater, tekstspor til en anskuelse af tekstens helhed og sammenhæng. Ud fra en transaktionsteoretisk tankegang skal eleverne også konfronteres med lærerens læsning af teksten, og uenigheder skal diskuteres i forbindelse med nærlæsninger. Det er elevernes oplevelse af teksterne, der er det afgørende. Introduktionerne til tiden og forfatterne er sparsomme, undertiden alt for korte og komprimerede, til at eleverne vil kunne læse dem på egen hånd. De er undertiden så korte, at jeg synes, at de er for overfladiske.

Teksterne er bragt med den oprindelige ortografi.

Selv om det undertiden kan være en god idé at få eleverne til at leve sig ind i ældre tekster ved at digte med undervejs i fortællingen ud fra deres eget univers, er jeg klar modstander af, at nogle af de klassiske tekster i selve undervisningsbogen hakkes op i litteraturpædagogiske småbidder af pædagogiske grunde. Opgaverne i bogen er som helhed relevante og væsentlige, men pædagogikken burde være beskrevet i lærervejledningen eller samlet efter teksterne, så de kunne få lov til at stå uforstyrret i deres helhed. Nogle af teksterne er meget svære at læse for eleverne, blandt andet på grund af den oprindelige ortografi, og mange af opgaveformuleringerne har eleverne ikke en chance for at forstå uden en docerende lærer.

Der kræves alt for megen skriftlighed. Eleverne vil køre træt i at skrive monologer, dagbøger, breve og at skulle føre en så udførlig læselog, som det er krævet her, og mundtligheden står for svagt.

Den meget engagerede lærer, der brænder for sagen og vil kæmpe en hård kamp for at formidle bogens indhold, vil kunne bruge den, men det er ingen let opgave. Man kan også få idéer til tilrettelæggelse af litteraturundervisning ved at læse den vægtige lærervejledning og de mange originale forslag til opgaver i undervisningsbogen. Det visuelle udtryk er meget smukt. Der er malerier og farver og et afbalanceret layout med læservenlige typer.

Men jeg kan ikke anbefale et fagudvalg at købe bogen til eleverne på 7.-10. klassetrin. Den er simpelthen for svær, og der er en risiko for, at den snarere kan komme til at skabe barrierer til den klassiske litteratur end åbne nye verdener. Der findes mange andre spændende brikker i form af materialer om 1800-tallet, som jeg hellere ville vælge til danskundervisningens mosaik.