Vi har altid så travlt og ikke tid til at tænke over os selv. Jeg kunne aldrig finde på at synes, at Storebæltsbroen er en god idé. Den er et symbol på, at vi ikke vil acceptere, at Danmark er et ørige, siger Lars Ziethen efter moden overvejelse og lidt pillen i skægget.

Han er lærer og fungerer som skoleleder på Lyø Skole. Det vil sige, at Lars Ziethen laver papirarbejdet, og så snakker alle fem ansatte om tingene.

Lars Ziethen, 43 år, flyttede i 1987 til Lyø i det sydfynske øhav sammen med sin kone Lisbeth og deres to børn Morten og Sara, der i dag er henholdsvis 21 og 16 år.

- Vores popularitet her påøen faldt, da det blev isvinter sidste år. Det har det ellers ikke været, siden vi kom til øen, fortæller Lars Ziethen, mens han nyder synet fra parcelhusets terrasse. Her er både udsigt til sø, mark, hav og fastland.

Havebordet er dækket op med brød, kaffe og norsk ost. Brødet er hjemmebagt, men ikke af Lars.

- Jeg er god til at spise og nyde mad, men ikke til at lave det.

Da Lars og Lisbeth begyndte på Lyø, var de de eneste lærere på skolen. Det resulterede i så meget overtid, at de kunne holde fri et helt år. Det mente Lars Ziethen ikke kunne være rimeligt, når der var lærere uden arbejde, så i dag er der tre fuldtids-lærerstillinger på Lyø Skole.

- Det er heldigt, når man er på sådan en lille biks, at det fungerer med konen. Der har også været hjørner, der skulle skæres af. Før var vi på Hvidebækskolen ved Kalundborg. Det var en stor skole, hvor jeg arbejdede i overbygningen, det gjorde Lisbeth ikke. Det her er ligesom at drive en købmandsbutik eller have et husmandssted.

Lisbeth fungerer som tillidsrepræsentant på skolen, og det kan godt give lidt problemer, for hun vil gerne udnytte den fleksibilitet, som en lille skole giver. Hun vil bare have det hele til at fungere, men Lars bryder sig ikke om, at de arbejder gratis.

For eleverne begynder skoledagen først klokken 9.10. Færgen fra Fåborg skal forbi Avernakø for at hente 19 af de i alt 26 elever, og altmuligmanden Arne skal køre et par ture mellem skolen og færgelejet i den røde mini-bus.

Inden alle elever er kommet på plads, er der tid til en kop kaffe og en smøg - udenfor. På Lyø Skole siger rygepolitikken nemlig, at man kun må ryge udenfor eller på kontoret.

- Så vi løber alle sammen rundt med lunge- eller underlivsbetændelse, kommer det tørt fra Lars.

Skolen har timer til to klasser, 'de små' - fra børnehaveklasse til 3. klasse - og 'de store' - fra 4.- til 7. klasse. Men det er nu kun i matematik og dansk, at det fungerer med to klasser. I de øvrige fag bliver eleverne delt på andre måder.

Skolelovens krav om undervisningsdifferentiering har Lars Ziethen og de to andre lærere været tvunget til at efterleve hele tiden.

- Det er svært nok at praktisere med en 12-14 elever i en klasse, så det må være næsten umuligt, hvis man har en stor klasse, siger Lars Ziethen.

Lars underviser i matematik, sløjd, tysk og er støttelærer for skolens tre 1.-klasse-elever. Hver onsdag tager han til Skårup Statsseminarium, hvor han læser sløjd som liniefag.

Eleverne er utrolig stille og rolige i alle timer, og de hjælper hinanden.

- Børnene skal lære tabellerne, og hovedreglen er, at fagligt skal eleverne ligge i den øverste tredjedel, når de flytter til Fåborg, for skoleskiftet efter 7. klasse kræver store ressourcer af børnene, siger Lars Ziethen.

Egentlig kan han bedst lide at undervise i dansk i de store klasser, men på den anden side mener han også, at det er en stor tilfredsstillelse at se 1. klasse lære at læse.

At Lars Ziethen blev lærer var ikke noget, han havde drømt om siden barnsben. Han arbejdede som skovarbejder. Det kunne han egentlig godt lide, men konkurrencen var lidt for hård.

- Dengang var vi jo alle marxister, så i stedet for skovarbejdet begyndte jeg at læse filosofi på universitetet. Men det, jeg lærte bedst, var at spille bordtennis. Så skulle Lisbeth være lærer, og jeg fulgte med. Hun kunne jo ikke køre bilen dertil, siger Lars med en humor og en distance, der af og til kan være svær at greje.

Men i hvert fald blev Lars Ziethen færdig som lærer fra Haderslev Statsseminarium i 1980. Ægteparret søgte tre steder og fik arbejde på Hvidebækskolen ved Kalundborg. Her underviste Lars 8., 9. og 10. klasse i dansk, historie og samfundsfag.

Efter syv år var det tid til at prøve noget andet, og valget faldt på Lyø.

At arbejde på en ø er ikke anderledes end at være i en landsby, ud over at man tager færgen i stedet for at tage bussen, mener Lars Ziethen.

Han er glad for at være på Lyø. Var han ikke det, ville han havde pakket kufferten for længst.

- Jeg har kun ét krav til mig selv, og det er at være engageret. Det er forfærdeligt for de mennesker, der bare er der. Det med engang imellem at komme ud, hvor man ikke kan bunde, er sundt, og man udvikler sig.

Lars Ziethen er ikke den nemmeste at hive personlige oplysninger ud af. Men spørger man hans kone, fortæller hun, at han er bredt orienteret, fair og meget saglig. Han har overblik og er god til at bakke ideer op. Lars har humor, viljestyrke, er omhyggelig og har altid et krav om kvalitet.

Og så slubrer han, og indimellem brokker han sig over noget, før han ved, hvad det handler om.

Selv siger han:

- Jeg kan sagtens blive sur, nok mest når folk sjusker - både med sig selv og det, de laver.

1995 tog Lars og Lisbeth et halvt års orlov, som de spenderede på Langelands Kunsthøjskole. Her fik Lars mulighed for at dyrke sin store hobby - at male ikoner - et arbejde, der ikke handler om, at Lars er religiøs, men om, at det opfylder kravet om perfektionisme.

Lars Ziethen har malet flere forskellige ikoner, og evangelisten Matthæus, som han lavede på kunstopholdet på Langeland, er ligefrem blevet velsignet i Sankt Nicolai Kirke i Svendborg - med vievand og det hele.

Interessen for at male har Lars ikke fra fremmede. Hans far var lidt af en kunsthåndværker og havde et malerfirma i Jels i Sønderjylland.

I fritiden mener Lars Ziethen selv, han favner lige så bredt som i lærerarbejdet, og han er en stor tilhænger af at dele tilværelsen mellem hånd og ånd. Ud over at male ikoner bliver fritiden brugt på læsning, i haven, på at kløve brænde og på småreparationer og forskelligt håndværk.

- Jeg har altid set mangfoldigheden som en ubetinget fordel og som noget positivt. Og jeg nyder at virke både med hovedet og med hånden.

Sport bliver det ikke så meget til.

- Jeg løber lidt, men ikke om sommeren, for på den her årstid har man jo en halv zoologisk have i maven, inden man kommer hjem.

Selvom Lars bor omgivet af vand, har sejladsen ikke nogen stor plads i hans hjerte.

- Jeg har sejlet nok, når jeg har været over med færgen, men jeg har da overvejet at købe en kajak.

Lyø har 140 fastboende, og døren til huset og skolen bliver kun låst om sommeren på grund af turister.

Lars Ziethen er med i en gruppe, der forsøger at få en idrætshal til øen, han er med til strandrensning, og han har været aktiv i beboerforeningen.

- Lisbeth og jeg befinder os faktisk i et aldershul her påøen. Enten er folk yngre eller ældre end os, men jeg befinder mig godt i mit eget selskab og har al den sociale omgang, jeg vil have.

-Øen har et utal af foreninger og arrangementer. Om vinteren har man faktisk ikke tid til andet end at deltage, og man føler sig lidt mere forpligtet her end i en storby.

Forældrekontakten fremhæver Lars Ziethen som noget utrolig positivt ved at arbejde i så lille et samfund. De er meget tættere på og kommer tit lige forbi. At så mange elever kommer fra Avernakø skaber lidt problemer, såårets teaterforestilling blev da også spillet både på Lyø og på Avernakø.

Præsten og degnen er næsten altid på gæstelisten, så Lars Ziethen er tit med til for eksempel konfirmationer.

Lærerværelset og klasselokalerne på Lyø er små. Men begge dele bliver udvidet via et informationsteknologisamarbejde, som omfatter alle danske øskoler. De laver forskellige projekter sammen, og hvert år bliver der holdt et ottedages kursus for øskolelærere. Samarbejdet udvides nu med en skotsk og en norsk ø, så Lars og Lisbeth skal et smut til Norge i ferien.

Lars nyder naturen, kan godt lide at se tingene gro, og næsten hver dag går han en tur langs vandet.

- Det kulturudbud, vi ikke har her, må vi tage ud og opsøge. Og så bare glæde os over, at der er så mange, der vil bo i storbyen, så der er noget land til os andre.

Lars ved ikke, om han bliver på Lyø, men ét er han ikke i tvivl om. En dag stopper han som lærer og begynder at læse historie. Men om det bliver om to år, eller først når han skal på pension, ved han ikke.

- Det er spændende at kunne få lov at gå i dybden, som lærer er det mere overfladisk.

- Jeg tror ikke, jeg skal være lærer, når jeg er færdig her på Lyø. Jeg bliver jo en pestilens, for jeg er vant til at bestemme selv - så skulle det da være som skoleinspektør, siger han.

Det er heldigt, når man er på sådan en lille biks, at det fungerer med konen. Det her er ligesom at drive en købmandsbutik eller have et husmandssted