Forskning

Jacob Torfing tror på, at lærerne kan være med til at vende den negative fortællling om folkeskolen.
Jacob Torfing tror på, at lærerne kan være med til at vende den negative fortællling om folkeskolen.

En stærk lærerprofession kan ændre styringen af skolen

Folkeskolen er kommet ind i en negativ spiral, men lærerne kan være med til at vende styringen, mener professor i offentlig styring Jacob Torfing.

Publiceret

Hvor ved han det fra?

Jacob Torfing har forsket i blandt andet velfærdsstaten,styringsformer og samarbejdsdrevet innovation. Han har en ph.d. fraDepartment of Government, University of Essex, og er professor vedInstitut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.Sammen med Lotte Bøgh Andersen, Carsten Greve og Kurt KlaudiKlausen har han skrevet bogen »Offentlige styringsparadigmer:Konkurrence og sameksistens«, som er udgivet på Jurist- ogØkonomforbundets Forlag.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

New Public Management har været et fyord i de fleste lærermunde gennem mange år. Det er da også det styringsparadigme, som har fyldt mest i reformer af styringen af den offentlige sektor i 1980'erne. Men folkeskolen er faktisk blevet ramt senere end så mange andre områder, fortæller professor i politik og offentlig forvaltning ved Roskilde Universitet Jacob Torfing. Han mener, at der er mange gode ting i New Public Management, som ikke ukritisk bør hældes ud med badevandet nu, hvor andre paradigmer er ved at skubbe det af pinden.

»Det er yderst relevant at diskutere styring lige nu, for den offentlige sektor er fanget i en form for krydspres. På den ene side er der et stigende politisk krav om, at den skal løse flere og flere komplekse samfundsproblemer - hver gang vi ser et nyt samfundsproblem, lyder det, at det må man kunne undervise om i skolen - og borgerne har også stigende forventninger til den offentlige service. På den anden side er resurserne i den offentlige sektor meget knappe, og der er ikke udsigt til flere resurser. Man er altså nødt til at tænke nyt«, forklarer han.

I Finland valgte man tillidsspiralen, i Danmark valgte man mistillidsspiralen. De store omkostninger af det bærer vi på i dag, mener Jacob Torfing.

Lærerstanden skal byde op til dans

Spørgsmålet er så, hvordan man bryder med den negative spiral. Det gør man ifølge Jacob Torfing ved at reformulere, hvad en god fagprofession er.

»Jeg efterlyser, at man som stand går ind og byder op til dans. Lærerne skal varedeklarere sig selv. Gå ud og vis, hvad god fagprofessionalisme anno 2018 er. Som fagprofessionelle opfatter vi os selv som nogle, der er hamrende engagerede og gerne tager dialogen med politikere og forældre, er fagligt opdaterede og udøver faglig selvjustits. Hvis vi ser en kollega, som bruger metoder, der ikke virker, så tager vi den kollegiale snak«.

Lærere skal holde op med at se sig selv som ofre. Ikke fordi Jacob Torfing mener, at de selv bærer skylden for den negative spiral, men fordi lærerne selv kan gøre noget aktivt for at sætte gang i positive spiraler.

»I øjeblikket understøtter lærerne de vrangforestillinger og fordomme om skolen og lærerne, der findes på Slotsholmen. Embedsmændene tror, at lærerne er selvtilfredse, at de hopper over, hvor gærdet er lavest, og ikke giver meget for metode og evidens. Jeg tror, at man kan gøre rigtig meget for at disrupte den negative fortælling ved at vise, hvad man rent faktisk kan og gør«.

Lærerstanden skal derfor omfavne den del af New Public Governance, der handler om at åbne den offentlige sektor op, og erkende, at man kan gøre det endnu bedre, hvis man mobiliserer det omgivende samfund, mener professoren. Bruge åben skole-konceptet og invitere omverdenen ind, så man kan udnytte forældres, virksomheders og frivilliges resurser.

»Det kan man selvfølgelig kun, hvis man har fagligt overskud og er sikker på sig selv som fagprofession. Men hvis lærerne virkelig bed til bolle, ville det understøtte billedet af, at de hviler nok i deres profession til at række ud efter andres resurser. 'Vi er så sikre i vores egne kompetencer, at vi bare opfatter det andet som et ekstra gode, og det er vores faglighed, som binder det hele sammen og får det til at stimulere læring'«.

I den negative form af professionsstyret lukker professionen sig om sig selv. Ved at åbne sig mod samfundet vil man ifølge Torfing ikke bare få en bedre folkeskole, men også et helt andet billede af lærerne. Det skal så understøttes af kommunen med for eksempel skabeloner for, hvordan man indgår aftaler med virksomheder om gensidige læringsforløb og platforme, hvor man kan udveksle erfaringer. Det skal ikke bare overlades til den enkelte lærer at finde ud af, hvordan man gør, og at finde resurserne til det.

Kommunerne på vej i en anden retning

Kommunerne er da heller ikke det værste sted at kigge efter hjælp, hvis man skal finde en vej ud af den negative spiral. Jacob Torfing mener nemlig, at kommunerne befinder sig et andet sted styringsmæssigt end Slotsholmen.

»Efter mange år med New Public Management, hvor styringen er kommet fra oven og nedefter, ser jeg et lyspunkt i, at kommunerne er ved at reorganisere sig. Ser man på de seneste seks års kommuneaftaler, så har det været entydig New Public Management med konkurrencestyring, resultatmåling og stærkere ledelse. Det fortæller, hvad Finansministeriet ønsker. Men de kommunale ledere og ansatte har ikke den samme holdning«.

Jacob Torfing har gennemført en undersøgelse, hvor de sociale og tekniske chefer i kommunerne blev spurgt, hvad de har fokus på i deres egen organisation. De blev præsenteret for otte udsagn, som understøttede New Public Management, og otte, der understøttede New Public Governance, det vil sige innovation, partnerskab og resursemobilisering. Undersøgelsen viste, at af de otte New Public Management-udsagn var der kun flertal for fokus på målstyring. Mens et flertal af respondenterne fortalte, at de havde fokus på alle de otte udsagn fra New Public Governance.

»Det vidner om, at hvis der er et opgør med New Public Management, så kommer det måske fra neden. Det er kommunerne, som oplever krydspresset, og at NPM har udspillet sin rolle. Kommunerne går nye veje. Og ligesom der var et efterslæb i folkeskolen, så er der nu et efterslæb på Slotsholmen i forhold til at tænke nye styringsveje. Kommunerne er i fuld gang med innovation og med forsøg på at inddrage civilsamfundets frivillige. Det bobler frem i kommunerne«.

Powered by Labrador CMS