Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Antorini vil have Konservative tilbage til forhandlingsbordet

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini mener, at De Konservative tager folkeskolen som gidsel og opfordrer partiet til at komme tilbage til forhandlingsbordet nu. Opdateret: Venstre taler ikke længere om et forhandlingsbord - men blot et mødebord - og vil ikke bryde forliget.

Foto: Bo Thornvig
Ann-Sofie Warnich
Esben Christensen
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
2 kommentarer
6. juni 2013, kl. 20:11

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

Christine Antorini kom efter fem timers møde sammen med de andre partier ud fra det lokale, hvor fem af ud af seks forligspartier har forhandlet videre uden De Konservative. De øvrige partier vil fortsætte mødet, og Christine Antorini appellerede til De Konservative om at komme tilbage til forhandlingerne.

Sammenbrud i reform-forhandlingerne

"Jeg håber virkelig, at de Konservative vil overveje, om det de gør nu, hvor de reelt tager folkeskolen som gidsel for nogle af deres egne sager, gavner folkeskolen. De er velkomne til at komme tilbage", sagde Christine Antorini til de fremmødte pressefolk.

Christine Antorini ville ikke forholde sig til, om de fem partier er klar til at bryde forliget.

"Det tilbud, som De Konservative kan overveje, er: lad os gennemføre den store fælles mængde af opgaver for fremtidens folkeskole, som vi har snakket om. Så er der nogle elementer som De Konservative ikke bryder sig om, men det, der er fælles, det gennemfører vi. Det vil jeg opfordre De Konservative til".

Bondo glæder sig over timeout

Et mødebord Venstres folkeskoleordfører Karen Ellemann slog fast, at der er brug for tilslutning fra alle forligspartier, før en reform kan blive virkelighed fra august 2014.

"Jeg synes, det er enormt vigtigt, at vi fastholder, at der er et forlig omkring folkeskolen. Der er seks partier, og hvis tingene skal lykkes og tingene træde i kraft til skoleåret 2014, så betyder det, at seks partier kan støtte det nu, så lovbehandlingen kan begynde i det næste folketingsår", sagde Karen Ellemann. Hun kan godt forstå, at forskellige partier har forskellige ambitioner for folkeskolen, men hun undrer sig over, at netop lektiehjælpen er så ultimativ for de Konservative.

Hun fortalte i øvrigt, at de borgerlige partier internt har forhandlet hårdt for at nå i mål med deres ti forhandlingspunkter. I det lys ærgrer det hende ekstra, at der ikke blev indgået forlig. Men Venstre vil under ingen omstændigheder være med til at bryde forliget omkring folkeskolen.

De borgerlige samler forhandlingskrav i 10 punkter

"Vi er ikke interesserede i at bryde et forlig. Derfor appellerer vi også til, at man tager sit ståsted i en forligskreds alvorligt og bidrager til at tingene lykkes. Uagtet, at det kun er uskrevne spilleregler, er det vigtigt at slå fast, at det er vi ikke interesserede i", sagde Karen Ellemann, før en spørger ville vide, om det har været drøftet at bryde forliget.

"Jeg vil ikke kommentere på, hvad der foregår ved det bord, der pt. ikke er noget forhandlingsbord, men blot et mødebord", sagde Karen Ellemann.

Vil I tage ansvar?

Den radikale ordfører Lotte Rod har en opfordring til Lars Barfoed og co.:

"Vi har åbne arme. Min opfordring til de Konservative er, at de skal gøre op med sig selv, om de vil være med til at give en milliard til efteruddannelse, om de vil være med til at styrke skoleledelse, om de vil have flere timer i dansk og matematik og de praktisk/musiske fag. Derfor er opfordringen til De Konservative, når de har tænkt sig om, om de vil være med til at tage ansvar for folkeskolen", sagde Lotte Rod.

Anders Balle: Genoptag forhandlingerne om skolereformen

Der skulle ske noget SF's folkeskoleordfører, Pernille Vigsø Bagge, er ærgelig over sammenbrudet.

"Vi er frustrerede. Der har meget langt rundt i hele partnerskabet omkring folkeskolen været en holdning om, at man er nødt til at skabe nogle forandringer af folkeskolen, når 17 procent ikke kan tage en ungdomsuddannelse, og når de dygtige ikke er dygtige nok. Så er det klart, at der har været uenighed om midlerne, men alle har været enige om, at der skal ske noget. Derfor er det underligt, at det parti, der blokerer, har en dagsorden om, at der skal ske så lidt som muligt", sagde Pernille Vigsø Bagge.

Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen havde travlt med at komme ind i ministeriet igen, men han understregede, at det ikke er slut endnu.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Antorini vil have Konservative tilbage til forhandlingsbordet

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS