Lysten til at gå i skole og lære nyt daler blandt mange skoleelever jo ældre, de bliver. Men hvis elevernes motivation skal styrkes og alle samtidig skal blive fagligt dygtigere, så kræver det meget mere end en indsats blot i udskolingen, fastslår Christine Antorini efter dagens partnerskabsmøde med blandt andre Danmarks Lærerforening, Skolelederne og KL ved bordet.
"Nogle diskussioner drejede sig specifikt om udskolingen. Om hvordan vi får nogle virkelighedsnære eksamensformer og om hvordan vi sikrer, at de valgfag, der skal motivere eleverne i udskolingen, også har høj faglighed frem for bare at være en pause", fortæller Christine Antorini. På tredje og sidste planlagte møde i partnerskabet var temaet folkeskolens evne til at motivere og ruste sine elever til videre uddannelse. Det gav anledning til en større diskussion, ikke bare af udfordringerne i udskolingen, men af sammenhængen hele vejen fra daginstitution til ungdomsuddannelse.
Antorini: Valgfag i indvandrersprog skal styrkes
Kompetenceløft til lærerne
"Det viste sig lynhurtigt, at alle er optaget af det, der går på tværs fra 0. klasse og i virkeligheden helt op til ungdomsuddannelserne. Der var et 0-18 års-perspektiv. Vi snakkede om, at lærerne generelt skal have et kompetenceløft, for det er jo den dygtige engagerede lærer, der motiverer eleverne til at lære", fortæller Antorini.
Oven på mødet var ministeren særligt begejstret for den brede opbakning til målet med en reform af folkeskolen. En stærk folkeskole for alle.
"Vi vil gøre skellet mellem de bedste og de knap så gode mindre, men med udgangspunkt i, at vi løfter barren for alle", siger ministeren.
En rød pædagogisk tråd
Inspireret af diskussionerne på partnerskabsmødet, vil Christine Antorini gerne væk fra, at man diskuterer skolen i opdelte sfærer, som hun kalder det.
"Skolelederne kom med en god pointe. Vi snakker udskoling som om, at vi afslutter den. Vi snakker folkeskolensafgangsprøver og efterskole. Men hele ideen er jo, at du skal videre med på en ungdomsuddannelse", siger ministeren.
Hun havde egentlig ikke regnet med, at diskussionerne på mødet ville udfolde sig, som de gjorde.
"Men det var rigtig godt med fokusset på den røde, pædagogiske tråd fra dagtilbud via grundskole videre i ungdomsuddannelser i forhold til ledelse, dygtige, engagerede lærere og pædagoger, og det vigtige samarbejde på tværs, der skal til, for at vi kan løfte den uddannelsesopgave, der er", siger hun.
Partnerskab: Ide om kvalitetsnetværk fænger
En fortsat udfordring
Vejledningen fra folkeskolen over i ungdomsuddannelserne var også på dagens møde. Der mangler viden om, hvordan man motiverer eleverne til at vælge en brobygning og praktik, der giver mening for dem.
"Her har vi ikke fundet den rigtige model til, hvordan vi får bragt alle videre på en god måde. Her er en udfordring, som vi kommer til at kigge på og det gør vi i øvrigt allerede i det tværministerielle udvalg for 95 procent-målsætningen, hvor jeg sidder for bordenden ", siger undervisningsministeren.
Hun fortæller videre, at der var et stort ønske blandt alle på mødet om at fortsætte dialogen. Selv vil hun også meget gerne samarbejde i partnerskabet.
"Hvordan vi nærmere gør det, vender vi tilbage til. Men vi har givet hinanden håndslag på det", siger hun.
Til juni fremlægger hun diskussionerne på de i alt tre partnerskabsmøder for samtlige partier i Folketingen. Med et enigt partnerskab og en positiv forskoleforligskreds i ryggen, har hun en god fornemmelse af, at hun når i mål med en langsigtet reform af folkeskolen, der undgår at blive en politisk kastebold.
Antorini: Bred opbakning til reform
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.