Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Antorini afviser at hjælpe økonomisk trængt synscenter her og nu

Synscenter Refsnæs lider under store økonomiske problemer. Det har fået Landsforeningen af forældre til blinde og svagsynede til at opfordre undervisningsministeren til at gribe ind her og nu. Men hun vil afvente evalueringen af kommunalreformen.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
19. december 2011, kl. 08:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Kommunerne henviser stadig færre til Synscenter Refsnæs i Kalundborg, der er det eneste landsdækkende tilbud for blinde og svagsynede børn og unge. Det rammer centret på økonomien, og det har fået Region Sjælland, der driver centret, og Landsforeningen af forældre til blinde og svagsynede, LFBS, til at frygte, at centrets faglige ekspertise vil gå til grunde.

Kortlægning af Synscenter Refsnæs

For nylig skrev forældreforeningen et brev til undervisningsminister Christine Antorini (S) og opfordrede hende til at gribe ind her og nu, hvis centret skal reddes.

Resultater af kortlægning skal med i evaluering

Det har Christine Antorini ikke tænkt sig. Hun vil afvente den evaluering af kommunalreformen, som regeringen er ved at fastlægge rammerne for. Det fortæller hun i forbindelse med, at Undervisningsministeriet og Social- og Integrationsministeriet offentliggør en kortlægning af centrets elevgrundlag og specialpædagogiske kompetencer.

Ifølge kortlægningen er der behov for at se nærmere på, om den bestående struktur for de regionale undervisningstilbud til synshandicappede er den mest hensigtsmæssige i forhold til udnyttelse af resurserne, administration og fastholdelse af den specialiserede ekspertise.

"Det er vigtigt, at der er ekspertise, så også børn og unge med sjældent forekommende handicap får den bedst mulige undervisning. Det tager jeg alvorligt, og derfor har vi fået foretaget denne kortlægning", siger Christine Antorini.

"Samtidig er det vigtigt, at vi løser opgaverne bedst muligt. Derfor vil regeringen foretage en evaluering af kommunalreformen og den nuværende arbejdsdeling mellem kommuner, regioner og stat. Jeg vil tage kortlægningens resultater med i det arbejde".

Refnæs må vænne sig til færre elever

Kortlægningen peger på en række udfordringer for Synscenter Refsnæs, der har fem hovedfunktioner. Ud over at være bosted og skole for blinde børn og unge har centret en rådgivnings- og vejledningsfunktion. Desuden producerer centret undervisningsmidler og er tovholder i faglige netværk, herunder internationale relationer og uddannelse af professionelle.

Centrets skole vil med stor sikkerhed få færre elever i takt med, at antallet af fastboende falder, fordi kommunerne imødekommer behovet lokalt, forudser kortlægningen. Begge dele gør det sværere for centret at udvikle nye metoder til undervisningen baseret på centrets egen skole.

I stedet foreslår kortlægningen, at centret opretholder sin faglige ekspertise og sikrer tilgang af praktisk viden gennem et udbygget og forpligtende samarbejde med eksterne parter. Rapporten har dog ikke forslag til, hvem disse parter kan være.

Kvaliteten af centrets vejledning er i top

Det er primært funktionen som rådgiver og vejleder, der gør Synscenter Refsnæs til en landsdækkende institution. Centrets specialistviden fungerer som et sikkerhedsnet for den rådgivning, de lokale synscentre står for, og praktisk talt kommer alle børn med blindhed eller svære synsnedsættelser i kontakt med Refsnæs.

Kvaliteten og tilgængeligheden til den specialiserede service fra Synscenter Refsnæs er så god, at der ikke er behov for væsentlige indholdsmæssige ændringer i de bestående tilbud, vurderer kortlægningen.

Men igen bør centret inddrage eksterne samarbejdsparter, dels for at blive opkvalificeret uddannelsesmæssigt, dels for at kunne sikre en større variation i udbud og i decentralisering af nogle af ydelserne, så tilbuddene imødekommer behovet bedre.

Brug for kursusforløb til unge

Kortlægningen peger blandt andet på, at der er brug for at udvikle nye former for støtte til især unge synshandicappede, der er ved at afslutte grundskolen i hjemkommunen. Dels efterlyser de unge selv samvær med jævnaldrende synshandicappede, dels kan der være brug for kursusforløb, som kan hjælpe dem med at overvinde de hurdler, der er til uddannelse og erhverv.

Besparelser på synscenter kan ramme kommunerne som en boomerang Forældre advarer mod nedskæringer på synscenter Landsdækkende synscenter skal spare et millionbeløb

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Antorini afviser at hjælpe økonomisk trængt synscenter her og nu

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS