Bekymrede børn skal mødes med forståelse

I løbet af sommeren har jeg læst Eske Willerslevs børnebog om evolution, hvor han fortæller om kloge neandertalere, alienkranier og syge vikinger. Den bog kom jeg i tanke om, da jeg læste nærværende bog om Oswald og Nabiha og deres bekymringsmonstre, for der er meget ’hjernesnak’ i bogen. Amygdala og hippocampus gør os til de mennesker, vi er på godt og på ondt.

Man skal ikke tage bekymringer på forskud – eller skal man? Bogen om Oswald og Nabiha og bekymringsmonstrene handler lige præcist om, hvordan vi kan forebygge, at amygdalahjernen går på overarbejde og vores angst spænder ben for os.

Det har været forfatter Dan Tofts hensigt at skrive en bog, der gennem viden, dialog og fælles klasseaktiviteter kan give børn strategier til at forstå og takle bekymringer og ængstelighed. Selv en klog hjerneforsker som Peter Lund Madsen har afsløret, at han lider af uhensigtsmæssig angst, og at han har lært sig at berolige sig selv med, at det er et urinstinkt og et alarmberedskab, der nogle gange hjælper og andre gange er hæmmende.

Bogen med de fire fortællinger om Oswald og Nabiha kan bruges som udgangspunkt for en række opgaver, der skal hjælpe børn over det, de er bekymrede for. Hver fortælling og hver opgave har sit helt særlige fokusområde, der forklarer om følelser og om hjerneviden, hvor faktaviden er skrevet i et sprog, som er forståeligt for små skolebørn.

Det understreges, at det er et forebyggende materiale, der så at sige, tager bekymringerne på forskud eller i det mindste forsøger at forhindre, at tanker udvikler sig til invaliderende angst. Tanken er, at man skal give børnene en strategiplan for, hvordan man kan handle i ængstelige situationer, så børnene lærer at overvinde bekymringer. Inspirationen til træningsopgaverne er især hentet hos teoretikeren Carol Dwecks begreb om ”The Power of Not Yet”, der henter sine nøglebegreber i socialpsykologien om intelligens, hjerneforskning og personlighed. Hun arbejder med såkaldte implicitte teorier, der handler om, hvilke tankegange eller fortællinger vi fortæller om os selv. Det handler blandt andet om, at hvis vi skal have et udviklende mindset, så skal vi lære, at succes eller intelligens ikke er noget, vi fødes med, men noget, der er baseret på hårdt arbejde, læring, træning og stædighed.

Spørgsmålet er så bare, hvordan vi som fagprofessionelle kan søge om hjælp og rådgivning for, hvornår man kan skubbe til 'sine' børn, så man ikke pacer børnene ud i en utilstrækkelighedsfølelse. Det vigtigste må nemlig altid være, hvordan vi skal støtte op omkring det ængstelige barn, så det lærer midlertidighedens sprog, finder betydningen af forudsigelighed og konkrete aftaler.

Det er en flot og imødekommende bog, der fortæller nærværende historier til børn i indskolingen og på mellemtrinnet, som er værd at få læst højt og snakket om. Bogen er rigt illustreret med gode tegninger, der gør bogen lækker og motiverende. Lærervejledningen forklarer en masse, og der er meget information og mange konkrete øvelser, der gør det operationaliserbart at arbejde med børns bekymringsmonstre.

Et godt råd i bogen er, at det er vigtigt, at vi i evolutionens navn er sammen om noget, da det er i de samarbejdende relationer, at vi udvikler os. Og som der står et sted: Husk at grine hver dag – både derhjemme og i skolen. Nu er der i alt fald kommet en god bog, der kan hjælpe os alle med at forebygge, at bekymringsmonstrene vokser sig større.