Andetsprogsforskningen gennem tiderne

Hvad er sproglig bevidsthed, og hvilken betydning har opmærksomhed på sprog i andetsprogstilegnelsen og i sprogpædagogisk praksis? - Det er de centrale spørgsmål, bogen rejser og diskuterer, såvel ud fra teoretiske sammenhænge som i forbindelse med den undersøgelse, forfatteren har foretaget med en gruppe tosprogede børn mellem 12 og 14 år.

I de første fire kapitler diskuteres disse spørgsmål på baggrund af nyere teorier om sprogtilegnelse, tosprogethed, sproglig bevidsthed og opmærksomhed i andetsprogsforskningen og i sprogpædagogisk sammenhæng.

En af pointerne i andetsprogsforskning er at se på de kognitive aspekter i sammenhæng med de subjektive og sociale forhold i tilegnelsesprocessen og med den kontekst, sprogtilegnelsen finder sted i. Elevernes egne intentioner bør således inddrages som drivkraft for tilegnelsesprocessen og for den sociale kontekst, der ofte er præget af de normer, der hersker i samfundet. En anden pointe er skelnen mellem sproglig bevidsthed og opmærksomhed på sprog.

I kapitel 5 fortæller forfatteren levende og inspirerende om sin undersøgelse, hvis formål er at få indsigt i tosprogede børns opmærksomhed på og refleksioner over sprog og sprogtilegnelse og i, hvordan sproglig opmærksomhed dannes i samtaler. Konklusionen er, at børnene er gode sprogbrugere og -indlærere, der på forskellig vis reflekterer over sprog med afsæt i egne erfaringer, hvilket synliggør de teoretiske overvejelser i de første kapitler. Med udskrift af 85 samtaler får vi børnenes egne udsagn om tosprogethed, sprogtilegnelse med videre, der viser, hvordan de aktivt er i gang med at få magt over sproget. Noget tyder på, at jo ældre børnene bliver, des bedre kan de løsrive sig fra normerne og bruge deres tosprogede erfaringer. Derimod er de i 3. klasse klar over, at det giver status at kunne dansk, og derfor lever de op til lærerens forventninger. Senere kommer spørgsmålet om identitet i spil.

I bogens sidste kapitel samles trådene, og de sprogpædagogiske og uddannelsesmæssige problemstillinger med baggrund i undersøgelsens resultater diskuteres. Her efterlyses en helhedsforståelse af sprog som et spændingsfelt, hvor sociale konflikter udspilles, og sociale relationer etableres og forhandles. - En udfordring i sprogundervisningen er i praksis at stimulere elevernes aktive opmærksomhed på sprog og inddrage og udbygge den opmærksomhed, eleverne i forvejen har, det vil sige sikre, at elevernes tosprogethed respekteres.

En rød tråd i bogen er polemikken mod det snævre sprogsyn i KUP-rapporten (Sproglig viden og bevidsthed, 1989) og diskussion af det bredere sprogsyn i England (Language awareness, 1988).

Bogen er velskrevet med en omfangsrig gennemgang af andetsprogsforskningen og dens traditioner med vægt på de nyeste resultater samt med dokumentation for disses validitet belyst gennem den kvalitative undersøgelse, den første af sin art i Danmark.

Samtlige kapitler følges op af et resume, og bogen har en oversigt over undersøgelsens aktiviteter samt en fyldig litteraturliste. - Alt i alt: et veldokumenteret og anbefalelsesværdigt dokument i en ofte overset debat i sprogundervisningen, som henvender sig til undervisere, studerende og andre, der beskæftiger sig med andetsprogspædagogik.

Magt over sproget

- om sproglig bevidsthed i andetsprogstilegnelsen

Af Helle Pia Laursen

282 sider, 248 kroner

Akademisk Forlag

Telefon 3343 4080