Anders Bondo: Vi kan og vil ikke legitimere Lov 409

Fordi folkeskolereformens mange ekstra undervisningstimer ikke er finansieret, ville en gedigen arbejdstidsaftale, som de danske lærere kunne være tilfredse med, komme til at koste fire-fem milliarder kroner – penge der absolut ikke har været på bordet i overenskomstforhandlingerne.

"Selvom jeg med djævelens vold og magt ville indgå en aftale, så kunne den blive på så lousy et niveau, at det var der ikke nogen medlemmer, der havde ønsket. Jeg tror ikke, det var muligt overhovedet at få en aftale, men hvis jeg var kommet ud med en aftale med et max på 30 undervisningstimer om ugen, tror jeg ikke, det ville have glædet nogen", siger han.

I et stort interview, der kommer i Folkeskolen i næste uge, forklarer Anders Bondo om arbejdstidspapirets 15 punkter, der supplerer Lov 409, så længe KL og LC ikke kan nå til enighed om en arbejdstidsaftale.

OK15-snak på lærerværelset: Hensigtserklæringer er ikke nok

"Vi har systematisk spurgt 1500 lærere, hvad de føler er de helt store problemer i deres hverdag – og det er de forhold, vi tager fat på i de 15 punkter. Først og fremmest føler de simpelthen ikke, de har mulighed for at forberede og efterbehandle deres undervisning ordentligt. Det har vi prøvet at tage fat i på forskellige måder, blandt andet ved at der konkret står i det allerførste punkt, at det skolelederens opgave at sikre, at lærerne kan leve op til folkeskoleloven. Vi henviser direkte til lovens beskrivelse, og punktet betyder, at skolelederen nu skal direkte ind og forholde sig til, hvordan læreren skal kunne løse sine opgaver, hvor mange i dag oplever, at de bliver tildelt en række opgaver, og så er der en resttid, og det er så forberedelsestiden, som skolelederen reelt ikke har forholdt sig til".

Har ikke opgivet håbet om en central aftale

Anders Bondo understreger, at han ikke har opgivet håbet om en central arbejdstidsaftale. Han tror, at den nye overenskomst kan være et skridt på vejen:

"En vej til at lave en ny aftale for os alle sammen, kan jo godt gå over, at vi får bedre og bedre aftaler ude lokalt. For vi kan allerede nu se, at de steder, hvor man har indgået lokale aftaler, der fungerer tingene bedre, end de gør, hvor der ikke er aftaler. Det er et rigtig godt argument for en aftale – det var faktisk præcis den situation, vi stod i 2008, hvor vi fik den tidligere aftale. Vi havde aldrig fået arbejdstidsaftalen dengang, hvis ikke der var nogle kredse, der var gået foran og havde vist vejen, og vi havde de her meget positive tilbagemeldinger at bygge på", fremhæver Anders Bondo og peger på Ballerup, hvor borgmester, forvaltning, skoleledere og lærere på samme måde i dag fortæller, at de har gavn af lokalaftalen.

Borgmester: Skoler skal have ro til reformen

"Jeg hører det samme fra Lyngby, Furesø, Silkeborg og så videre".

"Vi vidste godt, det her var svært. Vi vidste, at vi var slået meget længere tilbage end til start, efter det der skete i 2013, men vi har på alle niveauer arbejdet målrettet på at forbedre situationen, og denne aftale vil give nogle nye og betydningsfulde muligheder for for tillidsrepræsentanterne, kredsene og foreningen centralt, også derfor er det vigtigt, at vi får aftalen i hus!".

I et stort interview næste nummer af Folkeskolen svarer Anders Bondo på en lang stribe af de spørgsmål, der har været rejst af medlemmerne i netdebatten på folkeskolen.dk