Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Alkohol/narkotika

Unge og rusmidler

Tove Kettner Heiberg
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Brug eller misbrug?

Af Ib Hansen

Illustrationer: Tenna Hansen

93 sider, 169 kroner

Borgens Forlag

'Dine første usikre seksuelle erfaringer, dine eksperimenter med dit udseende og skænderierne med dine forældre er sammen med eksperimenter med rusmidler med til at markere, at din barndom er forbi. Nu efterligner du de voksne og er ved at lære, hvordan du skal være voksen'.

Forfatterens holdning udtrykkes klart i ovennævnte citat fra side 61. Det er almindeligt, at unge eksperimenterer med rusmidler, det nytter ikke noget med de løftede pegefingre. Derimod bør de unge oplyses om rusmidlerne og deres virkning, så de opnår at blive 'rusmiddeltrafiksikker' igennem en 'rusmiddelkompetence'.

Bogen henvender sig direkte til de unge. Den kan dog også læses af voksne som forældre og lærere. Bogen er både holdningsbearbejdende og oplysende. Hovedvægten er lagt på det holdningsbearbejdende, selv om der også er mange faktuelle oplysninger og gode råd. Disse er integreret i de holdningsprægede afsnit. Det havde måske været en ide at samle de faktuelle oplysninger eller at udarbejde et stikordsregister. Der er dog en udmærket litteraturliste samt internetadresser.

I forbindelse med de enkelte afsnit er formuleret en række spørgsmål som oplæg til diskussion. Disse oplæg er nok bogens styrke.

I forlagsmaterialet, der introducerer bogen, refereres undersøgelser fra Sundhedsstyrelsen fra 1999, der viser, at 24 procent af eleverne i 9. klasse har prøvet hash, og 3,1 procent har taget ecstasy. Selv på baggrund af disse oplysninger synes jeg, at forfatteren, der er leder af et behandlingscenter for unge med rusmiddelproblemer, rykker normalitetsbegrebet.

Forfatteren er klar over, at oplysning og information kan skabe en øget interesse for rusmidler. Han bevæger sig på en knivsæg. Svage sjæle kan opfatte begrebet 'rusmiddeltrafiksikker' som en form for 'kørekort' til rusmidler. Bogen bør ikke stå alene, men indholdet bør diskuteres af unge og voksne i fællesskab.

Tove Kettner Heiberg

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Alkohol/narkotika

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS