Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) vil gøre det lovligt at sprede tosprogede som i Albertslund, men det kan først ske fra næste skoleår. Derfor skal kommunen "justere sin ordning for undervisning af tosprogede elever, således at den bliver i overensstemmelse med gældende lovgivning". Sådan står der i et brev fra Undervisningsministeriet til Albertslund Kommune
Men hos Albertslund Kommune vil man ikke flytte de tosprogede tilbage til den distriktsskole de tilhører, blot for at kommunen kan overholde loven.
"Vi må se på det vi gør, og bringe det i overensstemmelse med loven. Men tanken om, at gå ind og flytte børnene rundt mod deres ønske, er ikke det vi forestiller os skal være løsningen", siger Holger Olsen, vicedirektør i Børne- og Undervisningsforvaltningen i Albertslund.
"Vi skabte jo i sin tid det her i integrationsøjemed, og det vil vi gerne sikre fortsætter. Så vi vil prøve at finde en løsning på det her, uden at det enkelte barn kommer i klemme, og uden at flytte skole. Det tror vi på, at vi kan", siger han.
Men hvad tænker du, når I får at vide, at nu er I ulovlige i et halvt års tid, og så fra næste skoleår er I måske lovlige igen?
"Det synes jeg jo er lidt skørt. Nogle af de ting vi gør er ulovlige i forhold til den eksisterende lovgivning og undervisningsministeren har så meldt klart ud, at hun vil arbejde på at få lavet loven om. Derfor skal vi også kigge på det enkelte barn, og vi må ikke overse barnet for, at vi kan overholde lovgivningen", siger Holger Olsen.
Albertslund-modellen er ulovlig
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.