Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Agnete Eriksen

Resen Skole
Start debatten
7. december 2000, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Onsdag den 1. november 2000 døde Agnete Eriksen, 80 år.

Folkeskolen nr. 49 2000

Agnete Eriksen, født Buttenschøn, tog lærereksamen fra Th. Langs Seminarium i 1942 og arbejdede herefter på et børnehjem i Brørup. I 1949 kom Agnete sammen med sin mand, Carl Eriksen, til Resen Skole ved Skive.

Her holdt ansvaret og pligten over for hendes egne børn hende i hjemmet som husmor, indtil hun kunne følges med den yngste søn Evald i skole i 1958.

I skolen var hendes virke præget af sjælsstyrke og viljefasthed til at gennemføre undervisningen og præge klassens liv med de værdier, som hun følte var væsentlige.

Agnete var god til at lytte, var lydhør, så børn og voksne følte sig trygge i hendes nærvær, men hun var også en glimrende fortæller for eksempel af bibelhistorie. Agnete var børnenes ven. Hun var en lærer, de agtede og havde stor tillid til. De følte, hun ville noget menneskeligt vigtigt for dem med sin lærergerning. Hun vidste, hvad hun ville med sin skole, ville ikke tvinges ind i noget, der ikke var sandheden for hende. Agnete underviste i dansk og regning, men også i hjemkundskab og biologi. Især i sidstnævnte fag ville hun gerne lære børnene noget om livets grundvilkår, lære dem, hvordan tingene oprindelig hang sammen. At Agnete underviste i biologi, gav næsten sig selv, for hun var en stor naturelsker og kendte flere fugle og blomster end de fleste. Hendes egen have vidnede også om megen blomsterforstand og 'grønne fingre'.

Gennem alle årene som lærer var Agnete meget flittig til gennem kurser at holde sin uddannelse ved lige. Hun var ivrig efter at lære nyt og forstod at anvende ny viden i sin undervisning. En god kollega var Agnete, altid den samme, rolig, mild og trofast. For Agnete betød det meget, at der var et godt sammenhold på skolen, og for at understøtte dette inviterede hun sammen med Carl hele skolens store personale på frokost efter årets første skoledag. Og det var Agnete, der forberedte og serverede maden, frugt og grønt var naturligvis fra egen have.

Også da hun blev pensioneret i 1987, fortsatte hun en meget aktiv tilværelse. Dagen startede med morgensvømning i Skive Badeland. Stadig omkring de 80 stod hun gæstfri bi ved fortælleaftener i hjemmet på Valmuevej, og her kom mange, ofte et halvt hundrede mennesker fra Resen og omegn.

Vore tanker går i denne tid til Carl og den øvrige familie.

Tidligere kolleger

Resen Skole

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Agnete Eriksen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS