Afviser kritik af biologiprøven

"Vi har fået at vide af dem, der har undervist os i at lave elektroniske prøver, at eleverne ikke kan huske andet end, at det var 'noget om' et bestemt emne, når man vender rundt på opgaveformuleringen", siger Keld Nørgaard, naturvejleder i Ballerup og formand for den opgavekomission, der har udarbejdet den elektroniske biologiprøve, som er blevet afviklet over fire omgange torsdag i sidste uge og mandag og tirsdag i denne uge.

"Det gør ikke noget, at eleverne ved, at det handler om fødevareproduktion og fødevarer til mennesker, for i virkeligheden er det helt grundlæggende faglige begreber, der bliver testet i en emneramme, der hedder fødevarer", siger Keld Nørgaard.

Han vil blive meget forbavset, hvis det viser sig, at elevkaraktererne er blevet bedre, efterhånden som flere og flere elever har været til prøve og har kunnet 'sladre' til kammeraterne.

Opgaverne er af samme type fra opgavesæt til opgavesæt - men når det handler om fordøjelsessystemet har ét hold elever for eksempel skullet svare på, hvad der sker i tolvfingertarmen, mens et andet har skullet svare på, hvad der sker i tyndtarmen:

"Opgaverne er nødt til at være rimeligt ens for at sikre, at eleverne ikke stilles forskelligt", forklarer Keld Nørgaard.

Han mener, at prøven er blevet bedre end decemberudgaven, og at det i høj grad er lykkedes at teste forståelse frem for paratviden:

"Men vi har ikke tradition for den type opgaver herhjemme, og det kan helt sikkert blive endnu bedre", siger han og understreger, at den skriftlige prøve skal ses i sammenhæng med den praktisk/mundtlige prøve i biologi.

I Ekstra Bladet i dag fremhæves eksempelvis opgave 1. I den første udgave af prøven hed opgaven: "Det danske landskab har forandret sig meget i de sidste 40-50 år. Kornmarkerne er blevet større. Mange spredningsveje som levende hegn og markskel er forsvundet. Hvad betyder en sådan forandring af landskabet for skovsnegle?".

Da det næste hold 9. klasse-elever var til prøve mandag, lød opgaven:

"Mange levende hegn, markskel og små naturområder er forsvundet i løbet af de sidste 40-50 år, fordi markerne er blevet større og større. Det har bevirket, at mange spredningsveje som levende hegn og markskel er forsvundet". Hvad kan denne forandring af landskabet betyde for firben?"

I begge tilfælde er det rigtige ud af fem svar, at det pågældende dyr skal bevæge sig langt for at finde nye levesteder.

Se og sammenlign de fire biologi- og de fire fysik/kemi-prøver via linket til højre