Efter skolebestyrelsesmøder og på farens arbejdsplads havde han kontaktet de tre medarbejdere for at fortælle dem, at skolelederen var inkompetent. De tre ansatte oplevede henvendelserne som pågående og ubehagelige og henvendte sig til deres skoleleder.
"Da jeg som skoleleder er personaleleder og gennem mit formandskab i MED-udvalget skal arbejde for et godt psykisk arbejdsmiljø, valgte jeg at tale med skolebestyrelsen om det", har skolelederen forklaret i sagen.
Hun fik medarbejderne til at skrive hver sit notat om henvendelserne og læste notaterne op i skolebestyrelsen med henblik på at undgå noget lignende i fremtiden. Efter oplæsningen beklagede forældrerepræsentant, at de ansatte havde opfattet hans henvendelser sådan. Efterfølgende bad han imidlertid om aktindsigt i de tre notater for at kunne forsvare sig, fordi han følte sig hængt ud.
Han fik afslag af Køge Kommune, som mente, at en skoleleders korrespondance med lærere og pædagoger som interne dokumenter. Dernæst klagede forældrerepræsentanten til Statsforvaltningen Sjælland, tilsynet. Tilsynet mente slet ikke, at notaterne var omfattet af offentlighedsloven, fordi de er omfattet af et fortrolighedsforhold mellem medarbejder og leder. Ombudsmanden tilbageviser begge afslag. Han har konstateret, at de tre notater ike indeholder nogen vurderinger, men blot beskrivelser af de faktiske hændelser, og han mener, at dokumenterne har været en del af den administrative sagsbehandling, fordi de har været en del af skolelederens arbejde med at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for sine ansatte. Han har nu bedt Statsforvaltningen genoptage sin behandling af forældrepræsentantens klage.
Afgørelse: Far har ret til at se læreres omtale af ham
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.