Siden 2017 har læsevejledere, læsekonsulenter og lærere brugt Ordblindenetværket til at udveksle erfaringer og spørge hinanden til råds om, hvordan de bedst hjælper elever med ordblindhed. Samtidig har Styrelsen for Kvalitet og Undervisning (Stuk) løbende svaret på spørgsmål om gældende regler på området.
Men om få dage er det slut.
Undervisningsministeriet nedlægger netværket fra 1. april, og det vækker ærgrelse blandt de cirka 6.000 medlemmer. En af dem er læsevejleder Helle Borup fra Filstedvejens Skole i Aalborg.
”Netværket er tidsbesparende, for jeg kan se, at andre sidder med de samme spørgsmål som mig. Så i stedet for at jeg selv skal skrive til styrelsen, kan jeg læse i svarene til andre,” siger hun.
Helle Borup har selv stillet spørgsmål i netværket et par gange og har også fået svar fra Stuk.
”Når der kommer nye cirkulærer, kan jeg godt selv læse dem, men det er noget andet, hvordan de skal forstås, når man sidder med en konkret elev. Der har for eksempel været en del spørgsmål til, hvad elever, som er testet gul i den nationale ordblindetest, må bruge af hjælpemidler til eksamen,” siger Helle Borup.
Med vores elevgruppe har vi i det hele taget ofte spørgsmål, som vi har brug for at få afklaret
Evy Krogh Læsevejleder på Skolen i Charlottegården
Specialskole har særlig gavn af netværket
Det er ubeskriveligt ærgerligt, at netværket lukker, mener læsevejleder Evy Krogh fra Skolen i Charlottegården i København.
Hun og to vejlederkolleger har særlig gavn af netværket, fordi de arbejder på en specialskole, hvor elevernes kognitive udvikling ikke er alderssvarende.
”Især min kollega i udskolingen har brug for at få præciseret, hvad det betyder for vores elever, når der sker ændringer i reglerne om at gå til prøve på særlige vilkår. For det kan være svært at vurdere nuancerne. Med vores elevgruppe har vi i det hele taget ofte spørgsmål, som vi har brug for at få afklaret, men i stedet for at bruge tid på at formulere et præcist spørgsmål til Stuk, kan vi gå tilbage i tråden og se, at andre allerede har fået svar på samme spørgsmål, som vi sidder med.”
Efter flere år som læsevejleder på mellemtrinet er Evy Krogh skiftet til indskolingen, hvor det fra i år er obligatorisk at bruge Læs1.dk til at screene elever i 1. klasse for læsevanskeligheder.
Hvis en elev placerer sig som rød, skal eleven fortsætte til risikotesten for ordblindhed.
”Som ny i indskolingen ville jeg sandsynligvis have stillet spørgsmål til den nye Læs1-test, hvis netværket var fortsat. For eksempel om jeg kan vente med at lade elever tage risikotesten, så det passer bedre til, hvor de er i deres kognitive udvikling,” siger Evy Krogh.
Øget risiko for forskellige fortolkninger
De to læsevejledere fra henholdsvis Aalborg og København er ikke ene om at ærgre sig. På en ordblindekonference i Roskilde i slutningen af januar hørte Evy Krogh mange give udtryk for præcis det samme.
Også Line Leth Jørgensen, som er selvstændig dysleksikonsulent, oplever også stor frustration og usikkerhed over, at Ordblindenetværket lukker. Den anden dag stillede hun selv et spørgsmål på netværket, fordi hun er i tvivl om, hvordan skolerne i praksis skal planlægge og gennemføre den mundtlige gruppeprøve i matematik, hvis en enkelt ordblind elev har brug for forlænget tid, mens resten af gruppen ikke er ordblinde.
”Fremover skal den enkelte kommune eller skole selv kunne svare på alle tvivlsspørgsmål. Mon ikke det vil øge forskellige fortolkninger og lokale forskelle?” reflekterer Line Leth Jørgensen overfor folkeskolen.dk/specialpædagogik.
Læseforening vil danne nyt netværk
Stuk henviser i Ordblindenetværket til, at man kan finde information om regler og rammer for undervisning, test og prøver på Undervisningsministeriets hjemmeside og inspiration og viden om ordblindhed og andre læsevanskeligheder på emu.dk.
Men det er bare vejen ind til juridiske dokumenter og lange søgninger efter små detaljer, påpeger Marie Wolter Bertelsen i et indlæg i netværket.
”Hvad nu hvis man alligevel ender med at være usikker på, om man har forstået det rigtigt? Eller hvis man bare har brug for at høre andres mening eller erfaring på området. Hvor går man så hen?” spørger hun.
Marie Wolter Bertelsen er faglig konsulent i NVOL - Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder og medlem af styregruppen i foreningen ROAL - Samrådet for ordblindhed og andre læsevanskeligheder. Hun arbejder på at oprette et alternativt ordblindenetværk og har i første omgang efterlyst deltagere til en ad hoc-gruppe under ROAL.
”Vi har ikke en færdig løsning, men vi inviterer til, at en ad hocgruppe ser på, hvilket behov et nyt netværk kan dække, hvilke midler der skal til for at drive det, og hvor det vil kunne bo,” siger hun.
Overvældende interesse for at være med
Marie Wolter Bertelsen havde regnet med, at hun ville høre fra seks-syv interesserede, men hele 20 har meldt sig klar til være med i ad hocgruppen, og 20 andre har skrevet til hende, at de gerne vil være medlemmer af et nyt ordblindenetværk.
”Vi hører fra praksis, at det betyder noget, at et netværk er for fagfolk, og at det ikke er knyttet til et socialt medie, hvor der kan komme åndssvage kommentarer. Man skal have noget at komme med for at blive meldt ind, så man kan spørge hinanden til råds. Præcis derfor er det et problem, at Ordblindenetværket lukker. Mange fagfolk indenfor læsevanskeligheder sidder alene på skolerne, hvor en matematiklærer har flere kolleger at spørge til råds. Det er nødvendigt med netværk for små enklaver,” uddyber Marie Wolter Bertelsen.
Helle Borup fra Filstedvejens Skole i Aalborg har meldt sig til ad hocgruppen.
”Vi har brug for et forum, hvor vi for eksempel kan diskutere, hvad ordblinde må og ikke må, når de er til eksamen. Det er også godt at sparre om, hvilke programmer der er gode at bruge i forskellige sammenhænge. Der er i det hele taget mange ting i praksis, som det ikke er let at få styr på, og hvor det er godt at sparre med kolleger,” siger læsevejlederen.
Et nyt netværk vil ligge godt hos NVOL
NVOL er en oplagt vært for et nyt netværk, mener Marie Wolter Bertelsen.
Men det kræver, at centret får midler til opgaven. For der skal teknik til og også en medarbejder til at moderere indholdet.
”I videncentret samler vi op på udviklingen indenfor vanskeligheder med skriftsproget, men vi har ikke penge til at yde rådgivning. Desuden udløber vores finansiering til nytår og kommer vi ikke på finansloven igen, bliver vi nedlagt. Eftersom vi ikke ved, om vi findes fremover, kan vi ikke love at finde penge til et netværk, selv om det vil være oplagt, at det bor hos NVOL, da vi har samme målgruppe som Ordblindenetværket,” siger Marie Wolter Bertelsen om sin arbejdsplads.
Hun peger også på, at Stuk sidder i videncentrets referencegruppe og derfor vil kunne følge med i, hvad der foregår i et netværk hostet af NVOL.
”NVOL er betalt af offentlig midler, hvor Roal er en selvbestaltet forening,” sammenfatter hun.
Stuk skal bruge tid på at svare hver enkelt
På grund af gårsdagens folketingsvalg har det ikke været muligt at få Børne- og Undervisningsministeriet til at svare på, hvad der ligger bag beslutningen om at nedlægge Ordblindenetværket.
Men ifølge Marie Wolter Bertelsen, som sidder i netværkets referencegruppe, skyldes det besparelser.
”Så vidt vi er orienteret, bliver netværket ikke nedlagt, fordi det ikke fungerer, men fordi Stuk skal spare, og så må man selvfølgelig afvikle nogle opgaver,” siger hun.
Måske er der slet ikke penge at spare, vurderer Evy Krogh fra Skolen i Charlottegården i København.
”Som læsevejledere kommer vi til at bruge tid på at formulere spørgsmål, som vi hver især sender ind til Stuk, der så skal bruge tid på at svare hver enkelt. Men hvor hurtigt kommer Stuk til at svare, når et spørgsmål først skal kanaliseres fra styrelsens indbakke til den rette medarbejder? Jeg frygter, at det bliver mere tidskrævende at få svar på presserende spørgsmål,” siger læsevejlederen.
I Aalborg tænker Helle Borup, at hendes behov måske kan løses i et alternativt netværk, men hun vurderer samtidig, at Stuk kommer til at savne at få respons fra praktikere.
”Der har for eksempel været en debat i netværket om, at vi gerne må genteste elever, som er blevet testet gul i den nationale ordblindetest i 3. klasse, mens elever, der er testet gul i 4. klasser, ikke må tage testen igen. Det gør, at man måske venter med at teste elever til i 5. klasse, for om de bliver gul eller rød er afgørende for, om de kan få adgang til undervisningsbøger hos Nota. En sådan debat går Stuk glip af fremover,” siger Helle Borup.
Nyt netværk kan komme til at savne ekspertise
Evy Krogh peger på det problem, at et alternativt netværk næppe vil kunne levere samme ekspertise som det officielle Ordblindenetværket.
”Jeg vil give et nyt netværk en chance, men jeg vil være meget opmærksom på, at der ikke går rundhyl i debatten. Uden STUK’s ekspertise kan det hurtigt stikke af med alle mulige fortolkninger, som kan bringe os på afveje,” siger hun.
Det allerbedste vil være at få STUK med i et nyt netværk, mener Helle Borup.
”Det er nok ikke realistisk, men det kan være, at vi i stedet kan få nogle med, som underviser i læsning på en professionshøjskole, og måske også nogle, som har været med til at udvikle ordblindetesten,” siger den nordjyske læsevejleder.
Styregruppen i Roal afholder første onlinemøde i ad hocgruppen mandag den 4. maj.
Tilføjet torsdag den 26. marts 2026 kl. 8.41:
En lærer har netop spurgt i Ordblindenetværket, om der vil være adgang til debatter, indlæg, spørgsmål og svar, råd og vejledninger, efter at netværket er lukket.
Det vil der ikke, svarer STUK.
Ærgrelsen over lukning af netværk er så stor, at en afløser kan være på vej
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.