Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Ældre system holder stadig

Der er faktisk gået 15, henholdsvis 16 år, siden denne skribent havde fornøjelsen af at anmelde “Matematrix” 9 og 8 som de dengang nyeste stjerner på matematikhimlen. Systemet som sådan kan i 2018 helt sikkert betegnes som still going strong.

Matematrix 4

Steen Ehlers
Start debatten
21. december 2018, kl. 09:50

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Den nu foreliggende anden udgave af det samlede materiale til 4. klasse er blot det nyeste tiltag i et bogsystem, der over en årrække har vundet berettiget fodfæste i matematikundervisningen.

Titel: Matematrix 4

Pris: 198,75

Sider: 160

Type: Grundbog

Forlag: Alinea

Pris: 68,75

Sider: 80

Type: Arbejdsbog

Pris: 1653,75

Sider: 124

Type: Lærervejledning

Vi lægger ud med den efterhånden velkendte timeglasmodel: Arbejdet med alle emner er skåret over læsten: intro(aktiviteter) – gennemgang – øvelser – opgaver, hvortil kommer et par siders evaluering, der med rund hånd er strøet ud mellem kapitlerne. At eleverne nu som før skal langt rundt i matematikken i løbet af et år, forhindrer således ikke, at hjerne- og talarbejdet bliver gjort til bunds.

Alt i grundbogen fremtræder i nyt layout og med nye illustrationer, ligesom et par af overskrifterne er skiftet ud. ”Hele tal” er ændret til ”Negative tal”, mens ”Tabeller og diagrammer” er blevet til ”Statistik”. Men det gælder her såvel som for de øvrige kapitler, at der – heldigvis og naturligvis – langt hen ad vejen arbejdes med det samme stof.

Lidt nyt er der at finde i de sidste siders oplæg til undersøgelser; i øvrigt er vist ingen af disse emner længere bundet op på temaer hidrørende fra de faglige kapitler. Den største forandring fra første til anden udgave er imidlertid et helt nyt indledende kapitel. Fem siders arbejde med blandede opgaver under overskriften ”Godt i gang”. Okay, tænkte jeg straks: Her har forfatterne i den grad taget sig selv på ordet ved ligesom på metaniveau at starte hele bogen med intro og introaktiviteter. Det var så før, jeg læste bagsideteksten om et screeningskapitel; men en god nyskabelse er det da under alle omstændigheder.

Arbejdsbogens opgaver er snævert knyttet til det netop gennemgåede stof. Det går altså ikke an for de hurtige blot at regne løs – hvis sådanne elever skal udfordres i bredde såvel som i dybde, er der til gengæld nok at komme efter i en omfattende webdel. Her har alle elever for resten deres næsten daglige gang, så de kan træne Excel og GeoGebra på begynderniveau, se faglige film, gå om bord i arbejdsark … Hov, det er jo pdf-filer, så må læreren vist alligevel til at printe fysiske kopier ud?

Lærervejledningen er meget informativ og yderst grundig i sine gennemgange og anvisninger. Med den i hånden er det trygt og fagligt sikkert for læreren og de håbefulde 4.-klasser at begive sig ud i matematikken.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ældre system holder stadig

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS