Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Overvågning

Advokat er bekymret for læreres retssikkerhed: “Læreren er alene i klasselokalet”

Lærerens forklaring skal tillægges større værdi, når der opstår konflikter med elever, siger juridisk chef i Lærerforeningen, advokat Camilla Bengtson. Ellers kan videoovervågning i klasselokalet blive nødvendig, frygter hun.

Skal vi have kameraer i klasselokalet? spørger advokat Camilla Bengtsson på baggrund af Paul Hansens sag.

Foto: Marine Gastineau (red. Folkeskolen)
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
5 kommentarer
27. november 2025, kl. 04:45
5 kommentarer

”Lærernes retssikkerhed er udfordret. Vi oplever gang på gang, at man tror mere på børnenes forklaringer end på en lærer, der har været ansat 20 år uden anmærkninger.”

Advokat og juridisk chef i Danmarks Lærerforening Camilla Bengtson er meget glad for, at politiet valgte ikke at rejse en sag mod lærer Paul Hansen. Men hun er generelt bekymret for lærernes retssikkerhed, for som hun siger: ”Læreren er alene i lokalet.”

”Politiet lagde vægt på, at Paul Hansen havde filmet en del af episoden, og at der på videoen ikke foregår noget strafbart. Men ville sagen også være lagt ned hos politiet, hvis Paul Hansen ikke havde en videooptagelse af hændelsen?” spørger Camilla Bengtson.

Jeg håber, at sagen kan rejse en debat om, hvorvidt de hårde sanktioner mod lærere, som vi ser fra arbejdsgivere, skal betyde, at der skal kameraer i klasseværelset.

Camilla Bengtson Advokat og juridisk chef i Danmarks Lærerforening

Hun ønsker ikke, at der kommer kameraovervågning på skoler, men hvis kommuner og skoler ikke tillægger læreres forklaringer større værdi, kan det måske blive nødvendigt, mener hun:

”Jeg håber, at sagen kan rejse en debat om, hvorvidt de hårde sanktioner mod lærere, som vi ser fra arbejdsgivere, skal betyde, at der skal kameraer i klasseværelset.”

Ofte oplever DLF, at beskyldninger fører til hjemsendelse eller direkte bortvisning af lærere, før skolen og kommunen har undersøgt ordentligt, hvad der reelt er sket. Dette til trods for at kommunen har pligt til at undersøge sagerne.

”Hvis to elever siger det samme, bliver deres forklaring ofte et faktum. Jeg ville ønske, at man tillagde lærernes forklaring større værdi, og at man eventuelt ville gøre brug af mægling og dialog, inden det kommer til en politianmeldelse eller en bortvisning,” siger advokat Camilla Bengtson og fortsætter:

”Vi ser desværre ofte, at lærere, der bliver politianmeldt, forlader faget. Også i tilfælde, hvor politiet hurtigt har opgivet sagen. Mange lærere siger, at de aldrig vil udsætte sig selv for den oplevelse igen. Vi får endda anerkendt arbejdsskadesager for medlemmer, der har lidt psykisk skade som følge af uretmæssige beskyldninger om vold. En politianmeldelse kan få alvorlige og langvarige konsekvenser for den enkelte lærer.”

5 kommentarer

Læs også

  • ”Jeg filmer, fordi jeg føler mig truet og vil have dokumentation”
    Overvågning

    ”Jeg filmer, fordi jeg føler mig truet og vil have dokumentation”

1 relateret artikel
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Advokat er bekymret for læreres retssikkerhed: “Læreren er alene i klasselokalet”

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS