Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

ADHD-foreningens kampagner sponseres af medicinalfirmaer

Fire af de syv kampagner, ADHD-foreningen omtaler på sin hjemmeside, er betalt af medicinalfirmaer, heriblandt det populære undervisningsmateriale ”Vild og stille”. Formanden for autismeforeningen kalder det for en uheldig sammenblanding.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
7. november 2011, kl. 12:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I sidste uge kom det frem, at ADHD-foreningens kampagnebus kørte rundt med foldere fra et medicinalfirma og dermed var indirekte støttet af firmaet. Nu fortæller Jyllands-Posten, at fire af de syv oplysningskampagner, foreningen beskriver på sin hjemmeside, er betalt af medicinalindustrien.

De fire projekter er webuniverset "Livskvalitet og ADHD", "Film om Jens", hvor fem børn fortæller, hvordan det er at leve med ADHD, publikation Diva 2.0, der beskriver en metode til brug for udredning af ADHD, som er udviklet i Holland, og undervisningsmaterialet "Vild og Stille", hvor børn fra 0. til 2. klasse kan prøve, hvor svært det er at koncentrere sig, når man har svært ved at sidde stille. Det gratis materiale bliver i år brugt i mindst 925 klasser.

Autisternes formand undrer sig over samarbejdet

I en anden forældreforening til børn med lidelser, Landsforeningen Autisme, undrer formanden Morten Carlsson sig over ADHD-foreningens samarbejde med medicinalindustrien. "Autismeforeningen får nul kroner. Vi er måske ikke så interessante for medicinalindustrien at støtte, for autisme kan ikke behandles med medicin. Men vi ville heller aldrig tage imod økonomisk støtte fra medicinalfirmaer. Vi har en erklæret politik om ikke at ville være økonomisk involveret med nogen privat virksomhed. Jeg synes, det er uheldigt at blande kommercielle interesser med foreningsinteresser", siger Morten Carlsson til avisen. Han opfordrer andre foreninger til at holde sig helt væk fra medicinalindustrien, fordi der kan opstå en mistanke om afhængighed.

Støtten udgør under to procent af indtægterne

Over for Jyllands-Posten og i et indlæg på foreningens hjemmeside, bekræfter ADHD-foreningens formand, Jette Myglegaard, at foreningen samarbejder med medicinalfirmaer. Alligevel afviser hun, at foreningen er drevet under indflydelse af medicinalindustrien.

"Den støtte, vi modtager fra virksomheder, herunder medicinalbranchen, har ikke signifikant betydning for foreningens økonomi. I 2010 udgjorde den økonomiske støtte fra virksomheder, herunder medicinalbranchen, kun 1,89 procent f den samlede indtægt i foreningen", forklarer Jette Myglegaard på hjemmesiden.

Hun fortsætter:

"Vi har anvendt, og anvender, materialer produceret af medicinalindustrien der, hvor vi har vurderet, at materialet er fagligt relevant og bringer saglig viden om ADHD. Vi har også selv produceret materiale for midler ansøgt hos medicinalvirksomheder, men vi er på intet tidspunkt gået på kompromis med indholdet. Vi har fuld bestemmelsesret på såvel indhold som anvendelse".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

ADHD-foreningens kampagner sponseres af medicinalfirmaer

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS