Anmeldelse:

Børn med udviklingsforstyrrelser skal lære at lege

Det at kunne lege er en forudsætning for at kunne lære. Især for børn med Autisme, ADHD og andre udviklingsforstyrrelser. Der har og er, ifølge forfatteren, for meget fokus på målstyring og resultater i den danske skole. Så meget at det faktisk kan komme til at gå ud over lysten til at lære. Her kan et skemalagt legetræningsforløb hjælpe.

Publiceret

Fakta:

Legetræning

Forfatter: Hanne Bendix

209 kroner

210 sider

Forlag: Pressto

Det at lege for børn med udviklingsforstyrrelser, er ifølge forfatteren den bedste måde at udvikle sociale evner på. Børn med udviklingsforstyrrelser skal ofte lære at lege. Når barnet har udviklet sociale evner og kan lege, er det et vindue for læring.

Forfatteren, som selv har arbejdet med børn med udviklingsforstyrrelser i mange år, kobler an til det Amerikanske Play project – på dansk PLAY. Play Project er udviklet til autisme, men virker godt ved ADHD også. Gennem legen sikres en god social og emotionel udvikling, autismesymptomer mindskes og hvis der leges hjemme sænkes forældrenes stress- og depressionsdisponering.

Bogen kommer omkring både diagnoser, hvordan man starter legetræning op, de kognitive udviklingsniveauer, og praksisfortællinger fra henholdsvis en skole, en specialklasse, en mor, en psykolog og i børnehaven. Det der er rigtig interessant for mig som lærer er opstart af legetræning

Legetræningen starter med at barnet leger med en voksen. Leg det barnet vil, og lad barnet styre legen. Forsøg ikke at ændre på barnets leg, men sæt gerne ord eller lyde på. Husk sjov og ballade. Og indfør så en variation. Det er dig som må afstemme efter barnet ikke omvendt.

Man starter i barnets komfortzone, hvor man imiterer barnets leg. Så aflæser man barnets intention og lader barnet lede legen. Man skal sætte tempoet ned, og vente på barnets udspil. Endelig arbejder man med turtagning. Forfatteren nævner her seks stadier. Det begynder med at barnet skal lære selvregulering, fælles opmærksomhed og ende med følelsesmæssig tænkning. Det sidste er det sværeste. Her er der rigtig gode eksempler på, hvordan man kan arbejde med barnet lavpraktisk, for eksempel kan man starte med at blæse sæbebobler med barnet og efter et par år med legetræning kan man lege rollelege.

Det er en lettilgængelig bog med gode praksiseksempler. Det er en bog for praktikere, som er interesseret i leg og læring, indenfor det specialpædagogiske område. Bogen placerer sig et eller andet sted mellem en hands-on bog, og en fortælling af egen praksis og fundamentet PLAY i legen. Det der er mest interessant for mig som læser med lærerbriller, er ikke, at alle stort set har haft succes med legetræningen, men derimod kapitlerne hvordan man lærer at lege, også set i forhold til barnets udviklingsniveau. Det var spændende læsning.

Powered by Labrador CMS