Anbefalelsesværdig antologi om diagnoser i et dobbeltperspektiv

Bag ”Børn og unge med diagnoser – en grundbog til lærere” står en række forskere fra forskningsprogrammet ”Social eksklusion og pædagogik i velfærdsstaten (SEP)", der alle forsker i børn og unges hverdagsliv, opvækst og trivsel samt læreres arbejde i velfærdsstatens forskellige institutioner.” Redaktionens ønske er, at antologien kan bidrage med viden, give anledning til diskussioner og refleksioner, både i læreruddannelsen og i folkeskolens hverdag.

Grundbogens problemstilling behandles ud fra et dobbeltperspektiv, hvor det ene sætter fokus på lærernes arbejde med og samarbejde om børn og unge med diagnoser. Det andet retter opmærksomheden mod børnene og de unge og de diagnoser/bekymringer om de diagnoser, der er trådt frem på børne- og ungeområdet de seneste år. Der er i bogen ikke fokus på diagnoser i en bred forståelse, men grupper af børn og unge i relation til for eksempel diagnoserne ADHD, Asperger, angst og depression.

Helt overordnet består antologien af tre dele; herunder en række kapitler der kan læses selvstændigt. Hvert kapitel afrundes med en forklaring af anvendte centrale begreber, gode refleksionsspørgsmål og forslag til videre læsning. Første del behandler diagnoser i et historisk, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv. Kapitlerne i anden del inddrager klinisk psykiatriske og psykologiske perspektiver. Og sidst, men ikke mindst, udfoldes praksisperspektiver – læreres arbejde i folkeskolen – i bogens sidste fire kapitler.

Det er svært at fremhæve enkelte kapitler, da alle efter min mening er velskrevne, let forståelige, indholdsmæssigt spændende med interessante pointer og refleksionsskabende hos mig som læser. Bogen henvender sig til studerende og undervisere på læreruddannelsen samt lærere i folkeskolens praksis, men i min optik kan målgruppen med fordel udvides til mine kolleger i PPR. Iført lærerkasketten vil jeg alligevel indholdsmæssigt fremhæve kapitlerne: ”Børns særlige behov forstået som deres invitationer til omgivelserne”, ” Samarbejde og sparring i lærerens arbejde med elever med diagnoser i folkeskolen”, ”Undervisningsforstyrrende uro som et ubestemt fænomen og elever i udsatte positioner” og ”Diagnoser og skole(mis)trivsel i et børneperspektiv”. Som læser af ”Børn og unge med diagnoser – en grundbog til lærere” glædes jeg i mødet med en forskningsbog, der så let og ubesværet formidler et komplekst område, så læseren i sin forståelse af indhold og pointer føler sig kompetent, fagligt beriget samt indbudt til refleksion: Tak for det!

PS: Der er også udgivet en grundbog til pædagoger.