Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Århus styrker skoleledelsen

Kommunen har afsat 14 millioner kroner til at ansætte administrative ledere på skolerne

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
30. januar 2003, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Et pilotprojekt med særskilte administrative ledere på fem skoler i Århus gør kvaliteten af ledelsen så meget bedre, at politikerne vil udbrede ordningen til stort set samtlige skoler i kommunen. Over de næste fire år har de afsat 14 millioner kroner til at styrke ledelsen på skolerne.

'Det er klart vores indtryk, at administrative ledere vil være en støtte for skolerne. Vi får evalueret pilotprojektet eksternt i løbet af foråret, og i den forbindelse beslutter politikerne at frigive de bevilgede penge, så vi kan begynde at ansætte administrative ledere på de øvrige skoler', siger konsulent Lone Abildgaard fra Århus Skolevæsen.

Stillingerne indgår i en ny ledelsesstruktur, hvor hver skole ledes af et team med en overordnet skoleleder, en pædagogisk leder, en leder for skolefritidsordningen og så den administrative leder. Han eller hun har ansvaret for skolens administration, it, økonomi, tekniske funktioner og for den daglige ledelse af de teknisk-administrative medarbejdere. Den administrative stilling frigiver tid til den pædagogiske og personalemæssige ledelse på skolen.

'Vi vil skabe mere tid til pædagogisk ledelse til gavn for lærere og elever. For eksempel kan den pædagogiske leder deltage i flere teammøder, være med til at fremme den pædagogiske og didaktiske diskussion blandt lærerne og give dem sparring i forhold til klassen og den enkelte elev', siger Lone Abildgaard.

Personalemæssigt sker der en forbedring af udviklingssamtalerne med medarbejderne, fordi de bliver fordelt på flere ledere. For eksempel kan skolelederen og den pædagogiske leder dele lærerne imellem sig, mens den administrative leder tager sig af sekretærer, rengøringspersonale og servicemedarbejdere.

Lettere at prioritere

Den ekstra leder betyder ikke, at de andre i ledelsen får mindre at lave, fremhæver skoleleder Thorkild Ørum fra Tilst Skole, der er en af de fem pilotskoler.

'Vi løser mindst det samme antal opgaver som tidligere. Men kvaliteten af vores arbejde bliver højere, blandt andet fordi den administrative leder gør det muligt for os at planlægge længere ud i fremtiden', siger Thorkild Ørum.

Tidligere udarbejdede han selv skolens budget år for år, men den administrative leder har lagt et budget, der rækker tre år frem.

'Det stemmer fint overens med, at vores virksomhedsplaner er toårige, og det gør det lettere for os at prioritere vores indsatsområder og sørge for, at der er penge til dem', siger Thorkild Ørum.

Ledelsen skal både have stor indsigt i lærernes arbejde og klare visioner for skolens udvikling, så ledelsen har brug for tid til at tænke strategisk. Den øverste leder har ansvaret for, at det sker, og han kan skabe sig tiden til det ved at lægge opgaver ud til skolens øvrige ledere.

folkeskolen@dlf.org

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Århus styrker skoleledelsen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS