Børn og Unge-forvaltningen i Aarhus har frist 6. oktober for at aflevere redegørelsen til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, og samme dag behandler Børn og Ungeudvalget sagen, oplyser forvaltningen i en pressemeddelelse.
"Det er kun rimeligt at få forholdene og håndteringen belyst grundigt. Det gælder for alle parter i sagen, hvor der er bragt mange hårde beskyldninger frem. Nu ser jeg frem til, at redegørelserne er færdige, så jeg og andre kan tage bestik af dem", siger rådmand for Børn og Unge Thomas Medom.
Lærerforening fik aldrig forvaltningens redegørelse om Søndervangskolen
Som tidligere beskrevet på folkeskolen.dk har flere lærere og Århus Lærerforening allerede for fem år siden gjort forvaltningen opmærksom på uregelmæssigheder på skolen. Efter at Politiken og Folkeskolen i denne uge har talt med lærere, der fortæller om elever, der har fået for lang tid til de skriftlige prøver, træning op til de mundtlige prøver med videre, har Undervisningsministeriets styrelse for undervisning og kvalitet bedt kommunen om en redegørelse.
"Snyd og fifleri hører helt generelt ikke hjemme på skoler, hvor jeg er rådmand. Det siger sig selv, at det er uacceptabelt, og det kan jeg kun tage afstand fra. Jeg er blevet bekendt med, at der er sket fejl på skolen efter en henvendelse i marts 2019, og der har været fulgt op ledelsesmæssigt både før og efter", siger Thomas Medom.
Lærere på aarhusiansk successkole: Vi blev presset til at fuske
Aarhus skal aflevere redegørelse til ministeriet om fem dage
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.