Ledelsen på skolen lægger et enormt pres på, for at vi lærere skal skaffe et karaktersnit hjem til skolen, fortæller lærer på Søndervangskolen Martin Haaning.
Ledelsen på skolen lægger et enormt pres på, for at vi lærere skal skaffe et karaktersnit hjem til skolen, fortæller lærer på Søndervangskolen Martin Haaning.

Lærere på aarhusiansk successkole: Vi blev presset til at fuske

Søndervangskolen i Aarhus er kendt for at have fordoblet sit karaktergennemsnit og opnået tårnhøj forældretilfredshed. Men flere af de flotte resultater er hentet hjem via regulært snyd, lyder de alvorlige anklager fra en stor gruppe nuværende og tidligere ansatte.

Publiceret Senest opdateret

Sådan har Folkeskolen afdækketsagen

Folkeskolens journalist  er i besiddelse af dedokumenter, som Børn og Unge-forvaltningen i Aarhus Kommune harjournaliseret i forbindelse med undersøgelse af anklagerne fraMartin Haaning i 2019. Dokumenterne dækker også en undersøgelseforetaget af kommunen i 2017, hvor man undersøgte, om der påulovligvis var givet ekstra tid til læse- og retskrivningsprøven toår i træk. Folkeskolen har desuden fåetaktindsigt i Martin Haanings personalemappe for at få kendskab tileventuelt miskrediterende sager mod den tidligere lærer påSøndervangskolen. Heri kan det læses, at skolen og Martin Haaning ien mailkorrespondance indgår en aftale om, at han efter sinopsigelse ikke "vil (…) kontakte forældre, elever eller personale"hverken under eller efter sin opsigelsesperiode. I samme mailunderstreges det, at "herværende mail er som sådan ikke en aftale -men udtryk for en gensidig forståelse om fremadrettetsamarbejde".

Folkeskolen har været i kontakt med 20 nuværende ellertidligere medarbejdere på Søndervangskolen, som alle har væretansat på under skolens nuværende ledelse. Ikke alle kilderne harselv været førstehåndskilde på forhold vedrørende skolens afviklingaf prøver ved Folkeskolens Afgangseksamen. Redaktionen er blevetpræsenteret for en lang række klager mod skolens ledelse, som viefterfølgende har efterprøvet hos andre kilder. I artiklenvideregives alene anklager, hvor det har været muligt at findepersoner, som selv har oplevet, at det påståede har fundetsted.

SKOLELEDER: VI HAR REDEGJORT OVER FORFORVALTNINGEN

Rani Hørlyck har ikke ønsket at kommentere på anklagerne overfor Folkeskolen.

Hun henviser i stedet til sine udtalelser i Politiken, hvor hundog ikke kommenterer på anklagerne om, at skolen overskriderreglerne for hjælp til eleverne forud for de mundtlige prøver.

I artiklen forholder hun sig heller ikke til anklagerne om, aten af skolens lærere mod reglerne udarbejder klager på elevernesvegne. 

I forhold til anklagerne om, at eleverne fik uberettiget ekstratid til læse- og retskrivningsprøven i både 2016 og 2016 henviserhun til en redegørelse, hun har udarbejdet til Aarhus Kommune.

Her skriver hun ifølge Politiken, "at enkelte elever ifm. med deskriftlige prøver 2016 kan være tildelt uretmæssig ekstra tid".

Angående prøverne i 2017 skriver hun i redegørelsen, at der kunvar tvivl om, hvorvidt én af skolens elever fik uberettiget tildeltekstra tid.

Til Politiken udtaler hun desuden, at der er redegjort over forforvaltningen for, hvad der er "skolens procedure vedudtræksfag".            

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Søndervangskolen i Viby syd for Aarhus er kendt for at gøre det noget nær umulige. Skolen med næsten udelukkende tosprogede elever har fordoblet sit karaktergennemsnit, opnået iøjefaldende løft i både elev- og lærertrivselsmålinger og har den absolut højeste forældretilfredshed i Aarhus.

Skolens bemærkelsesværdige resultater er langt fra gået ubemærket hen. Skolen tager i dag en startpris på 10.000 kroner, hvis personer uden for Aarhus Kommune ønsker at komme på et to-tre timers fagligt besøg på skolen.

Men bag skolens mange flotte meritter gemmer sig ufine og i nogle tilfælde regulært ulovlige metoder, lyder meget alvorlige anklager fra 20 nuværende og tidligere ansatte fra skolen, der kalder sig 'Fremtidens multikulturelle Skole'.

I dag er skolen på forsiden af dagbladet Politiken med anklager for at have snydt ved læse- og retskrivningsdelen af afgangsprøven i 2016 og 2017. Folkeskolen har igennem en længere periode undersøgt forholdene og kan på den baggrund afsløre, at skolens fusk ifølge mange lærere ikke begrænser sig alene til afviklingen af de to prøver.

"Ledelsen på skolen lægger et enormt pres på, for at vi lærere skal skaffe et karaktersnit hjem til skolen, og samtidig gør man meget ud af at fortælle, at gode karakterer er til elevernes gavn. På den måde bliver ledelsen i stand til at manipulere os lærere til at gøre ting, vi godt ved er forkerte", siger Martin Haaning, der var lærer på skolen indtil starten af 2019. Kort efter sin afsked med skolen gik han til forvaltningen og fortalte om bl.a. snyd med afgangseksamen.

Nomineret til årets dansker: "Det er mine lærere, der har gjort forskellen"

Folkeskolen har været i kontakt med 20 nuværende og tidligere ansatte, som alle tegner det samme billede af, at skolens leder Rani Hørlyck og viceleder Martin Bernhard, der har været på skolen siden 2008, lægger et enormt pres på lærerne for, at eleverne skal opnå høje karakterer ved eksamen. Flere af dem har selv oplevet, at ledelsen bøjer reglerne i en sådan grad, at der er tale om decideret snyd for at højne karaktererne.

Af frygt for repressalier og deres fremtidige jobmuligheder er det kun to lærere, der begge var på skolen indtil starten af 2019, som ønsker at stå frem. Den ene er Martin Haaning, som underviste i udskolingen i fem år, ind til han med egne ord blev presset til at sige op i starten af 2019. Og den anden Pia Moelsby, som er tidligere tillidsrepræsentant på skolen, og som ligeledes forlod skolen for et lærerjob i en anden kommune.

Snyd toppede i 2016 og 2017

Der er udbredt enighed blandt kilderne om, at skolen især havde held med at presse en gruppe lærere til at overtræde prøvereglerne i 2016 og 2017, hvor skolen opnåede sit karaktergennemsnit.

Men nogle af de problematiske elementerne i skolens håndtering af afgangsprøverne er fortsat siden dengang, lyder det fra flere kilder.

For eksempel er det strengt fortroligt, hvilke udtræksfag der er udtrukket til årets eksamen. Men på Søndervangskolen er det praksis, at ledelsen informerer de lærere, hvis fag er blevet udtrukket til afgangsprøve, flere måneder før det bliver offentliggjort.

Dermed kan lærerens undervisningstid lægges om, så 9.-klasserne får mest mulig undervisning i de fag, der er udtrukket.

"Hvis man har flere fag i klassen, så skruer man så op for det fag, der er blevet udtrukket. Det har jeg selv gjort, da jeg fik udtrukket historie. Så fik eleverne pludselig mere historie og mindre samfundsfag. Og så kunne jeg derfra begynde at forberede dem på, hvilke fordybelsesområder og emner eleverne ville kunne få, og så kunne vi allerede på det tidspunkt begynde at gå i dybden med dem", fortæller Martin Haaning.

"Eleverne bliver forberedt helt vildt"

Ifølge Pia Moelsby og Martin Haaning er det dog især via en massiv indsats for at forberede eleverne til deres individuelle mundtlige prøver, at skolen formår at hente sine høje karakterer til eleverne og skolen.

Søndervangskolen praktiserer ligesom mange andre skoler prøveform B, hvor eleverne trækker et fordybelsesområde, de skal arbejde med frem mod den mundtlige prøve.

Eleverne har herefter ifølge prøvevejledningen 10 lektioner til at lave en synopsis, der fungerer som en disposition for deres mundtlige prøve. I denne periode har læreren en vejledende rolle: Men det er ikke tilladt at vejlede i analyse, forståelse og fortolkning af tekster eller "i udarbejdelse og disponering af fremlæggelsespunkter til prøven". Reglerne siger desuden, at vejledningen skal ophøre, når eleverne afleverer deres synopsis, og at det skal ske tidsnok til, at censor kan få et eksemplar af elevernes synopsis senest 14 dage inden prøven.

Men Søndervangskolens ledelse ser ifølge de nuværende og tidligere ansatte stort på, hvor mange timers hjælp eleverne må få, og hvad lærerne må hjælpe med.

"Der er meget lidt selvstændigt arbejde i fortolkningsdelen for en del af eleverne. Vicelederen beder os eksplicit om at 'preppe' eleverne bedst muligt. Med det mener han, at vi skal forberede eleverne langt mere, end vi egentlig må. Særligt de elever, som i forvejen har gode chancer for en topkarakter. Vicelederen har formået at skabe en eksamenskultur blandt lærerne deroppe, hvor målet fuldstændig helliger midlet. For mig personligt legitimerede jeg det ved at minde mig selv om, at den overdrevne hjælp jeg gav mine elever, kunne de ikke få derhjemme. Men set i bakspejlet var det nok en bjørnetjeneste", fortæller Martin Haaning.

Kendt som 'papegøje-metoden'

Han har siddet på tomandshånd med elever og terpet, hvad de skal sige, og hvad de ikke bør sige til prøven, helt frem til dagen før elevernes prøve.

"Det har handlet meget om, hvordan de skulle fortolke en novelle, og hvordan de skulle fremlægge den. Det har vi gjort helt åbenlyst inde på skolens læringscenter. Vi forberedte dem på alt og fortalte dem præcis, hvordan teksterne skulle fortolkes. Og vi har sikkert også nogle gange sagt, hvad vi og censor kunne finde på at spørge om, så de kunne dykke ned i det. Ledelsen kendte alt til vores hjælp til eleverne", fortæller Martin Haaning.

Ifølge Pia Moelsby er der gennem årene flere lærere, der har påpeget overfor ledelsen, at hjælpen langt overskrider det tilladte, og hun siger også, at det er forskelligt, hvor meget og hvilken hjælp eleverne får fra skolens lærere.

"Hver gang det er blevet påpeget over for ledelsen, har meldingen fra ledelsen været, at hjælpen er inden for skiven. Og så er vi samtidig blevet spurgt, om ikke vi vil eleverne det bedste", siger hun.

Hun fortæller, at hjælpen blandt andet af en lærer igennem årene er blevet betegnet som en 'papegøje-metode', som henviser til, at eleverne af læreren bliver informeret om, hvad de kan svare på specifikke spørgsmål til prøven.

Kæmpe forskel på mundtlige og skriftlige karakterer

Flere af kilderne peger på, at denne model er på sit højeste ved prøverne i sommeren 2017. Her opnår 11 af 25 afgangselever et 12-tal ved prøven i mundtlig dansk, og samlet ender elevernes karaktersnit her på 9,5. De samme elever fik langt dårligere karakterer ved prøven i skriftlig fremstilling, hvor der ikke var en eneste, der fik mere end 4.

Det imponerende karaktergennemsnit i mundtlig dansk er i øvrigt 4,4 karakterpoint højere end elevernes afsluttende standpunktskarakterer det år.

"Forskellen mellem den mundtlige og skriftlige prøver viser tydeligt, at Søndervangskolen ikke har fundet en metode til kunstigt at løfte elevernes skriftlige karakterer", siger Pia Moelsby.

Ifølge Folkeskolens kilder er denne form for fusk siden fortsat på skolen, men omfanget er reduceret i forhold til 2016 og 2017 blandt andet på grund af en voksende intern utilfredshed blandt lærerne med skolens håndtering af prøverne.

Redaktionen er blandt andet bekendt med, at en lærer i 2019 på anbefaling fra skolens viceleder tilbyder sine elever eksamenstræning to lørdage og en dag i Kristi Himmelfartsferien i håbet om at leve op til ledelsens høje karakterforventninger - og for samtidig at gøre den massive eksamensforberedelse af eleverne mindre synlig blandt kritiske kolleger, kommer fra det flere kilder.

Udformede klager for eleverne

Martin Haaning fortæller også, at han med ledelsens accept ét år imod reglerne udformede klager på elevernes vegne over deres karakterer ved prøven i skriftlig fremstilling.

Nye regler i 2016 betød, at de skriftlige prøver fremover alene skulle bedømmes af en censor, og på skolen frygtede man, at den skrottede votering mellem lærer og censor ville få negative konsekvenser for skolens karakterer.

Efter aftale med skolens leder fotokopierede og læste Martin Haaning efter prøven elevernes afleveringer, inden originalerne blev sendt til censor. Da skolen modtog censors karakterer, vurderede han, at 5 af klassens 21 elever havde fået for lave karakterer.

"Vi får så indkaldt de fem elever på skolen, hvor jeg på elevernes vegne udformede klager på to-tre sider for hver elev med argumenter for, hvorfor deres karakter var for lav. Skolens ledelse skaffer underskrifter fra forældrene, så det fremstår, som om det er forældrene, der har lavet klagerne på vegne af deres barn".

Ifølge reglerne skal klager over forhold ved folkeskolens prøver indgives af eleven eller elevens forældre til skolens leder.

Martin Haaning fortæller, at indsatsen viser sig at være en succes, og alle fem får løftet deres karakterer. Tilsammen løfter det karaktergennemsnit ved prøven med næsten en hel karakter.

"Det kom naturligvis også eleverne til gode, og de fik de karakterer, jeg mener, at de var berettigede til. Men jeg vidste godt, at det var imod reglerne, at det var mig der lavede klagerne, og det var derfor vigtigt for mig, at jeg havde fået skolelederens opbakning til det", siger han.

Endelig kan jeg tale frit

Pia Moelsby fortæller, at hun som lærernes tillidsrepræsentant og lærer i udskolingen flere gange gennem årene på skolen forsøger at kæmpe imod ledelsens måde at forvalte skolens prøveafvikling.

Hun arbejder i dag på en folkeskole i en anden kommune, og derfor føler hun sig mere fri til at åbne offentligt op om sine oplevelser med ledelsen på Søndervangskolen.

Ifølge hende blev hun hver gang mødt af en ledelse på Søndervangskolen, der var uforstående overfor, at der skulle være problemer med den måde, man håndterer prøverne på.

"Det har været så frustrerende, at jeg har oplevet en ledelse, hvis ord jeg ikke kunne stole på. Søndervangskolens snyd har været kendt både blandt lærerne på skolen og andre steder i byen, men ledelsen har aldrig stået ved det. I stedet har man hver gang lagt kritikken ned ved at konstruere sin egen virkelighed, og hvis man ikke kan købte ind på den virkelighed, så skulle man se sig om efter et andet sted at være".

Lærer: Ledelsen havde skovlen under mig

Martin Haaning fortæller, at det var op til prøverne i 2016, han første gang oplevede skolens alternative tolkning af prøvereglerne. Han foreslog selv skolens viceleder, der også er udskolingsleder at give ekstra tid til enkelte af sine elever med særlige læsevanskeligheder til den kommende læse- og retskrivningsprøve, som ledelsen ifølge reglerne har mulighed for.

"Her siger vicelederen til min overraskelse, at vi giver alle elever ekstra tid. Så siger jeg: 'Arh, det tror jeg ikke, at man kan'. Her er svaret så: 'Jo, det kan man godt, fordi de er tosprogede'. Jeg spørger så: 'Er det noget, du står for? Fordi det vil jeg ikke stå for'. Det vil han gerne, siger han. På det tidspunkt har jeg ikke helt styr på reglerne, så jeg vælger ikke at gå mere ind i det", fortæller Martin Hanning.

Kilder fortæller, at lærere både før og efter prøven i 2016 gør skolen ledelsen opmærksom på, at de mener, at det er imod reglerne, og i foråret 2017 slår en mail fra forvaltningen fast, at det er imod reglerne at give alle ekstra tid.

Alligevel vælger skolens ledelse igen året efter at give alle afgangselever ekstra tid til den tilsvarende prøve, lyder det samstemmende fra alle de ansatte, der var på skolen på daværende tidspunkt.

Når Martin Haaning ser tilbage på sin tid på Søndervangskolen, ville han ønske, at han havde gjort noget mere for at sige ledelsen imod.

"Set i bakspejlet ville jeg ønske, at jeg havde haft moral til at stå imod ledelsen meget tidligere, og at jeg ikke havde været forblændet af især vicelederen, men i stedet bakket op om de lærere, der sagde fra. Men jeg må bare indrømme, at ledelsen på det tidspunkt virkelig have fået skovlen under mig, og jeg følte mig for ny til, at jeg turde gå imod ledelsen. Samtidig havde jeg nogle privilegier og frihedsgrader på skolen, som jeg var bange for at miste, eller at jeg decideret ville blive bedt om at finde et andet sted at arbejde".

Powered by Labrador CMS